Nyheder

 

 

24.07.17

 

Vigsø weekend; et af årets absolutte højdepunkter; Thy lejr for hunde og deres tossede ejere, båret oppe af Carsten og hans engagerede hjælpere. Stor respekt til alle jer herfra.

Desværre bliver dette års "Vigsø- festival" den foreløbige sidste. Ærgelig, men forståelig er jeg. Tak for indsatsen Carsten og Team; i har dælermer gjort det godt!

 

Vi vidste godt inden vi kørte, at vore hunde ikke er der hvor vi ønsker de skal være. Afbud har der sågar været på tale. Det skete så også for Trunten. Hun blev halt fredag aften. Om det er træningen i klitterne dagene inden eller andet skal være usagt, men det var sådan det blev.

Disney og Heat gik amok på B- prøven; den store gule pony mistede fodfæste i dobbeltmarkeringen kort efter den første fugl var kastet, men klarede ellers hele molevitten i rigtig fin stil. Både Rikke og jeg er dog positiv og anerkende for ham og det niveau han ret beset er på nu.

Søndagens WT skulle sælen endnu engang være den som reddede æren. En lidt dårlig fri ved fod, et hængen i nogle siv kostede, men han gik igennem, en hel del gode erfaringer rigere og som 3. WT.

Han er og bliver et stort skrummel, men han er og bliver sq også rigtig rigtig dejlig:-)

 

Heat gik ganske fornuftigt på WTén, lidt mere held, mere styrke osv, men den gamle hæftede sig mest ved han var glad og så ud som hans eneste ønske var at gøre tingene rigtigt.

Pludderrøven bestod også, men når Disney vil være pludderrøv, så er og bliver han en pludderrøv. På et tidspunkt kunne jeg næsten ikke lade være med højlydt at grine. Disney skulle hente en dirigering, men han synes åbenbart at den var al al al for kort, så trods af jeg ivrigt forsøgte at overbevise ham om noget andet forsvandt han længere og længere ud i terrænet, faktisk i ret så god linie, og på et tidspunkt kunne jeg kun lige akkurat se den sorte tryne stikke op:-)

 

Der var til prøven inviterede 4 udenlandske dommere.

Det jeg oplevede var 4 norske gutter, som inden weekenden havde sat sig grundigt ind i de danske systemer, og alle gjorde deres yderste for at gøre tingene mest rigtigt.

Om det lykkedes? Ja, det tror jeg faktisk det gjorde, endda rigtig godt. Og hvis den skulle have smuttet en gang eller to, så stor respekt for jer og den ydmighed i viste for faget.

 

 

/Jens

 

-----------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

17.07.17

 

WT weekend hos labberne. Lørdag, rigtig god og udfordrende prøve- Seal fik sin debut i åben og gjorde det rigtig fint; Heat gik i vinder og vi lavede en nedsmeltning- det vi præsterede var pinlig ringe.

Prøven var fin:-)

Jeg så en udenlandsk dommer lave sin prøve om efter det første hold havde været igennem. Efter min opfattelse, ganske klog ændring, men lidt ærgelig for de som røg ud inden de oplevede denne ændring.

 

Søndag mocktrail.

Jeg vil stort set nøjes med at sige jeg generelt bakker varmt op om initiativet, og også at vi invitere udenlandske dommere til vore prøver. Jeg mener det er yderst vigtigt vi får input andre steder fra end kun vor egen lille andedam.

Øjne ser forskelligt, men det bliver ikke denne weekends udenbyeske input jeg ønsker at bruge som forbillede til egen gerning.

 

Nu har jeg deltaget i en Klub Labrador WT. Jeg lånte for nogle år tilbage Percy og det oplevede jeg som hyggelig. Hvad Rikke vil må hun om, men for min vedkommende kommer det nok til at ligge med denne weekend.

 

Respekten for det engagement som er lagt i at få sat weekenden i værk er stor og indsatsen forbilledlig.

 

 

/Jens

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

22.06.17

 

Hvalpene er væk for måneder siden, vores egen lille kanonkugle storttrives, Beauty og Seal er begyndt at blive luftet en lille smule, de to andre hænger stadig i bremsen. Jo jo, vi kommer vel igang igen.

 

Det har taget meget fokus de der små.

Der har været ups and downs i forløbet, men hvert et øjeblik vil stå uforglemmeligt for os.

Det har gået ud over prøverne, de andre har været påvirket og ikke været meget afsted, men det har været mega fedt, vi gør det helt sikkert igen, men ikke lige nu og her.

 

 

/Jens

 

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

29.03.17

 

Rikke fik sine hvalpe, en gul tæve som eneste gule, verden vil ikke stå længere:-) Desværre var den sidste hanhund død ved fødslen, og det var ikke muligt at få skub i ham. Det er nok aldrig sjov, og heller ikke når man ved Lars her blev forbigået. Ellers havde det hele passet perfekt; Beauty har leveret i ønskede farvekoder, køn og antal.

Jeg hader hunde i sengene, jeg vil simpelthen ikke have det, men jeg har nu måtte indvie Rikke i den aftale jeg har lavet med Beauty efter vi kom hjem fra England; jeg lovede Beauty, at hvis hun var gravid måtte hun sove på min plads i sengen i en måned. Jeg synes ikke jeg er speciel overtroisk eller religiøs, Rikke siger på det kraftigste "nej", men, Beauty kunne ikke være mere præcis; tør man friste skæbnen og ikke overholde den deal? :-))

 

Det er så rigtig fint, de små æder, skider og maser rundt. Den første på over 1000 gr er nået, og i går kunne man ane sprækker på flere af dem, og jeg er overbevist om jeg så en blinke med øjnene.

Rikke er smadret, har nu ligget ved siden af Beauty i mere end end uge nu og våget nat og dag. Hver gang der er en som vender sig følger hun med. Det giver en noget rodet natterytme, men lykken i Rikke er heller ikke til at overse.

Den ene morgen jeg kom ind, da lå Rikke og sov tungt med det største smil på munden. Det er sq da fedt for pokker!

Det er min første uge alene med dem, og hvis jeg på noget tidspunkt har bebrejdet Rikke hun ikke har fået lavet meget andet end at kigge på hvalpe, så vil jeg gerne kraftigt undskylde for det nu!

Jeg vil komme med den påstand hvalpene allerede er "ødelagt" de putter sig og falder fuldstændig til ro når Rikke sidder og nusser og pusser.

Der går det meste af dagen, men det er okay, det skal nydes. I morgen er alting for sent.

 

Ellers er sæconen startet i det små. Jeg konstatere der er en ny verdensorden i DRK, en anden virkelighedsopfattelse end jeg så meget før har oplevet, men jeg har måske bare været med for længe. Ikke al nyt er dårlig nyt, heller ikke modsat vej.

Den virkelighed nogen oplever er meget ulig den virkelighed jeg ser, men jeg er helt på tråd med gamle sure mænds "det har vi set før" ikke nødvendigvis er ensbetydende med det ikke skal forsøges igen, men det er med andre friske øjne.

For mig har det altid været spændene og udfordrende at lave en prøve, men det at finde hjælpere har været et sandt mareridt.

Jeg har også af flere omgange siddet i regionsledelsen og været medansvarlig for at skulle finde terræner og prøveledere, og det var ikke nemt. Faktisk var der intet der var skide nemt mht at få arrangeret årets prøver.

Jeg har i mange år håbet på nogen af de yngre kræfter, med en større optimisme på feltet end dem som jeg har oparbejdet, trådte mere ind på scenen; nye øjne, nye kræfter, mere vision, mere optimisme.

Så på den måde er det et behagelig åg at slippe for en stund, når jeg nu tager en god pause i rollen som prøveleder.

Jeg kan skyde, kaste, lægge ud, lave kaffe, men prøvelederrollen holder jeg orlov fra.

 

Ellers har vi haft Heat på WT, i vinderklasse. Jeg er normalvis ikke så pjattet med WT, men ville benytte lejligheden til en far og søn dag, ham og jeg.

Jeg må sq erkende prøven var rigtig god og jeg kunne let følge jagtrealismen i den. Der er altid noget man selv måske ville have gjort anderledes, men helt afgjort en af de bedste WT jeg nogensinde har været på i DRK.

Heat er sq for drenget til en prøve af den slags. Vi var kommet ud med de voksne.

 

Sommeren er på vej. Realistisk set vil jeg og mine drenge nok ikke rigtig komme ud før også Trunten er med. Træningen vi laver er ikke helt god p.t.

Det fylder meget med hende og de små. Det er ingen større overraskelse.

Året i år er dedikeret til hende og hendes hvalpe. Det skal nydes nu, i morgen er det for sent.

 

 

/Jens

 

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

06.03.2017

 

Små to uger til den store dag:-)

Trunten vokser og hun vokser, hold nu op hvor hun er bleven rund. Rikke og jeg er enige om der er dage hvor vi kan se en forandrig komme fra dag til dag.

Appetitten er glubende, morsyg har hun altid været, men det er da helt "slemt" nu:-)

Som tilskuer til det hele ser jeg jeg tydeligt at Trunten søger "trøst" hos Rikke, som hun siger "vi to, vi er sammen om det her".

Det er de også i høj grad, og Rikke kan næsten ikke være i sig selv af spænding over det kommende forløb.

I går oplevede jeg på egen hånd at de små sparkede, jamen, det er sq da også skide skægt:-)

 

De her dage er lidt rigelig besatte for mig, så weekenden har stået i, at få lagt beskyttelse på gulvet hvor rollingerne skal have indegård, og fødekassen sat op, men til den forventede fødsel burde jeg være hjemme, og barsel fra den dag de kommer til de skal til de nye famillier er for længst fordelt mellem os.

 

 

/Jens

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

09.02.2017

 

Så oprandt den store dag, hvor det var 25 dage siden Trunten mødte storchamøren Beiley, og vi var derfor en tur forbi en scanner om der var andet end hendes adfærd som var væsentlig ændret, og sørme ja, der piplede et væld af små kloner op på skærmen.

Knap to års forberedelse og seen frem til, og nu venter vi bare til ca d. 19. marts for at se hvad der mon kommer ud.

Rikke er naturligvis ovenud lykkelig- hold nu kæft hvor hun glæder sig, og hvor er det dog bare helt ustyrlig vanvittig lækkert hun får lov til at udleve sin drøm.

Rikkes egen lille ny skal hedde Beauty Labradorś First Lady, intet mindre kan gøre det:-))

Det kan ikke beskrives, det er bare så fedt:-)

 

Skrumlet var også med for at få taget vellignende billeder af diverse legemsdele. Dyrlægen ville ikke give falske forhåbninger, men det så faktisk fint ud.

Nu får vi at se når ekspertpanelet afsiger deres kendelse, men så langt, så godt:-)

 

Årets IWT falder sammen med Vigsø weekenden. Valget er egentlig ikke så kompliceret; hvad skal "vi" priotere; et forsøg på at komme med til Finland med een hund, eller skal vi tage til Vigsø med dem alle på to dages prøve.

IWT16 er ubetinget det fedeste jeg har oplevet med hund, og jeg ville rigtig gerne have givet det et forsøg mere, men sådan bliver det så ikke i år.

Det er deltagelse på prøver sammen med Rikke og resten af hundene som vægter højest i priotet.

Vi plejer ikke sådan at være helt vanvittig "heldige" med resultaterne deroppe nordenjysk, men det plejer at være OK hyggeligt at få sine velfortjente bank:-)

 

Hvilken herlig dag:-)

 

 

/Jens

 

 

___________________________________________________________________________

 

 

22.01.2017

 

 

Truntens løbetid indtraf sig, og straks bestilte Rikke tid til en progesteron test, og skrev til Dave, at alt af hvad denne test sagde selvfølgelig, men vores egen formodning var at parring skulle finde sted den næstkommende weekend igen.

 

"slight change of plans" indledte Dave svaret med. Beiley skulle til England for en to månerders periode, og Dave var med ham.

 

"Slight"- for os enorm, men jo ikke umuligt, og tror mest den første forskrækkelse beroede sig i, at i min (Jens) verden, der er der enorm forskel på at køre en tur ned til Østrig, og så skulle tværs over Nordsøen til et land med forbistrede mange rundkørsler, som tilligemed skal passeres modsat retning end hvad vi er så meget vant til herhjemme. Og så i pisse regnvejr.

Anyway, vi fik ringet til Danny om han kunne komme på banen og være os behjælpelig med at formindske evt. sproglige misforståelser. Danny fik en snak med dem, og senere samme aften havde jeg Stefanie i røret, og hun var rigtig god til at give os troen på det ikke var umuligt.

Tak til Danny- du var også god moralsk støtte. Jeg skylder en øl, en stor en:-)

I slutningen af samtalen sagde Stefanie; sig når du ved hvad i finder ud af så lad os vide- jeg svarede, vi kommer til England for at møde Beiley, og inden jeg så mig om var jeg ved at notere en adresse ned med destination allerhulens langt oppe i England.

Jeg spurgte Rikke om der virkelig ikke var andre end Beiley. "jo" men ikke nu og her, og hun ville ikke trække en panik løsning op ad hatten.

Puhh, jamen har du sagt A må du sige B, og jeg havde jo lovet, og jeg sagde jo selv til Rikke "så må vi til England", men det fløj lidt ud pr. refleks.....

Jeg sov satmer dårligt den nat, og ugen op til føltes for mig underlig. A og B, ja ja, og imens prøvede jeg at overbevise mig selv om jeg ikke skulle være sådan et skvat at lade mig hyle ud af den bare pga det.

Vi glædede os til fredagens testresultat, og midt i Matas ringede Rikkes tlf; i skal parre søndag evt mandag. Os hjem og ringe til Dave; er det OK, har vi en deal- Yes, og billetter til færgen blev bestilt, og afgang lørdag morgen. Vi nåede frem til destinationen ca 10:30 der søndag morgen, og blev i døren taget imod af en venlig og imødekommende Dave.

 

Om i haven, hvor skønne Beiley blev lukket ud. Hold nu op en lækker- haps. Jeg forstod ganske godt Rikke havde fået et godt øje til ham! en stor glad dreng, som du straks var bedste venner med. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, men nok ikke at IGL vinderen i det store hele kunne være så meget ordinær "en stor glad dreng", men det var han, hold dog kæft han var lækker!

I det store hele kan hunde vinde nok så meget, men hvis ikke der er charme, personlighed og udtrykt glæde i hunden, så er det ikke en hund som tiltaler mig. Beiley gik lige i mig.

 

Trunten forstod at gøre sig kostbar, og søgte ligesom ind til Rikke for trøst/ støtte, og mens Rikke nussede og beroligede; vupti.

 

Efter parringen præsenterede Dave os for sine øvrige hunde han havde taget med sig. Dell, den dobbelte IGL vinder; i daglig omgang også en stor glad dreng hvor halen var ved at ryge af i begestring over at hilse på gæsterne, og så kom Andy ud; vuf! han hoppede direkte op ad mig og kiggede på mig som var det Heat der stod og gjorde sig for lækker:-)

Er du gal nogle bøffer som sad på de hunde.

 

En dejlig kop the, med fuld udsigt til den uvurderlige pokal. Ren sølvværdi 40.000 pund, men historisk uvurderlig. Det lyder pjattet, men stor oplevelse for os. Både Rikke og jeg fik lov at røre ved den:-)

 

Dave var lidt inde på, at det var lidt et eventyr vi havde begivet os ud på, sådan lige den første gang for både os og hund, men som Rikke sagde; jeg forelskede mig i Beiley allerede længe inden han vandt IGL, og hvis vi ikke satser, så vil vi ikke vinde.

 

Vi har allerede vundet- hvis ikke forsøgt ville det være et nederlag.

Nu er der kun at vente, intet kan vi gøre end at håbe alt går vel.

 

/Jens

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

29.12.16

 

D. 12/12 fejrede vi Rikkes fødselsdag med en A prøve på Samsø. Trunten overlevede ikke ret længe, hun gik lidt sin egen Trunte verden og blev EW allerede på 2. såt.

Det var så ikke denne omgang vi skulle komme til at fejre hendes championat, måske det aldrig bliver, men hvis vi ikke forsøger, så sker det aldrig. Og vi kommer til at forsøge igen.

 

"Om lidt" smutter vi en tur til Østrig for at parre hende med den nykårede IGL vinder.

Rikke har snakket om den fantastiske Beiley i "100 år", ja, fra før hun besluttede sig for det skulle være nu, så noget mere end et år, og de aftalte i starten af 2016 om en date i Østrig her omkring juletid.

Nu må vi se om det passer fruen at komme i løbetid som forventet, men jeg har fri en god del af januar til turen.

Tror også hendes omgivelser gerne vil videre i processen af opgaver som de uforvarende er blevet indvolveret i *G*

Drengene bliver hjemme mens vi er i Østrig.

Rikkes papmor tilbød, ud af det blå, at flytte ind mens vi var i Østrig, og hun tager Rikkes far med. Tror det kom lidt bag på ham han skulle det, men sikke en stor forløsning at have den i ærmet.

 

Vi har mere end rigelig med hunde, men Rikkes mål med denne parring er at lave en hvalp som hun gerne selv ville have, og jeg vil godt erkende, at jeg har presset en god del på for hun skal beholde i en tæve efter Beauty og Beiley.

Der findes et utal af dejlige hanhunde, også herhjemme, men hvis ikke hun skulle beholde en herfra sine store drømmes kombination, hvornår så?

 

Rikke skal have en tæve, helst gul.

Jeg er jublende glad for mine to drenge, og jeg glæder mig hver dag over de er her, men der kommer så nok ingen afløser for dem før de begge er døde af alderdom. Jeg gider ikke alle de hunde, og samtidig mener jeg det vil stride imod enhver tænkelig fornuft hvis ikke vi beholdte en her nu.

Det må være sådan- vi får se, hvem ved, tiden kan kun vise.

 

På Samsø gik Disney, efter mit eget skøn, en ganske hæderlig prøve. Det var fint terræn, gode afstande, og afvekslende underlag og terrænskifte, gode reelle opgaver.

Desværre var det også sådan, at Disney begyndte at lave grebsskifte, specielt i finalesåten. Kønt var det ikke, og jeg havde det lidt som pest eller kolera, så jeg begyndte at kalde på ham hjem.

Vi overlevede, men blev sorteret fra pga de der grebskifte da dommerne voterede.

Ja gu' fanden bliver jeg skuffet/ eller ked af det lige i nuet, hvis man kan sige det sådan. Det er jeg måske nok stadigvæk, men det var vist et kun et spørgsmål om hvornår de ikke gad se på flere grebsskifte. Så tæt på, og det hele er lige meget. Måske jeg tilskyndede beslutningen med mine hjemkald, jeg håbede naivt på en 4. vinder trods grebsskiftene; jeg ved det ikke, og jeg følte mig ærlig talt lidt som et fjols som jeg stod der og kaldte hjem, men vi sloges med de våben vi mente at have tilbage.

 

Jeg har nu kørt et utal af scenarier igennem for hvorfor han gør som han gjorde der. Stress? Nej, det tror jeg egentlig ikke, men selvfølgelig under pres. Han var glad, rolig, opmærksom, rimelig skarp og nogenlunde godt lydig.

Op i r..en med årsagerne nu, men jeg har set en god ide'om hvor enkelt det hele egentlig hænger sammen. Nu skal vi finde løsninger, og dem har jeg med min begrænsede tankevirksomhed oparbejdet en rum mængde af som vi kan gå og nusse lidt med her hen over vinteren.

Det skal nok gå:-)

 

Vi plejer at holde et par perioder træningsfri for hundene hen af året. En sådan ca midt på sommeren, og så februar og lidt frem ca.

Ferien starter nogenlunde for dem nu, men derfor kan vi godt stille og roligt gå og nusse med lidt småting:-)

 

Det har været et fint hunde år, resultatmæssigt nok vores det bedste nogensinde.

Årets højdepunkt for os begge har nok været Trunten, og deres 3 X 1. vindere + deltagelse Eliteprøven. Helt igennem gik hun som sikkert bekendt ikke, men Rikke var glad, og jeg var glad for de fik og prøvede chancen. Det har været hver en krone værd, og næste år vil vi alle kæmpe for at hun kommer med igen. Det er gået over al forventning.

 

Disneys høldepunkt var nok at være med til IWT. Det ville jeg gerne prøve igen, men sådan som jeg arbejder, kan det godt gå hen og blive et problem at deltage i et længerevarende udtagelsesforløb.

Sådan er der så meget, vi kan ikke være allevegne:-)

Men pludderrøven har også vist et par gode takter; 2 placeringer B prøve, 2 på vinder A, og 1 på WT.

 

Skrumlet er meget meget ung. Det får han stadig lov til at være, men han har da ved flere lejligheder vis, at han bestemt også har lidt andet end tant og fjant i sit store dejlige glade hovede. 2 X bedste hund begynderklasse; et sølle point fra finalen UHM, 1. WT begynderklasse.

 

Den lille fine Heat skulle, ret pludseligt, træde ind på den store scene og holdte sig noget af en fest. Desværre skulle han på Åben A vise hvor stærkt han kan løbe, sådan helt af sig selv, så der kom vi ikke i mål, og selvom det så lidt trangt ud i starten af året, så kom han igennem åben B, og placerede sig på sin første vinderklasse nogensinde.

Han har radikalt ændret sit syn på mig; han ved ligepludselig hvad han skal bruge mig til, og det er jeg ret så glad for:-)

 

Vi er glade, vi er tilfredse, mest af alt fordi vi har haft det rigtig sjovt med vore vovser.

Nu må vi se hvad 2017 bringer, men få det sjovt med vovserne, det vil vi helt sikkert få.

 

Godt Nytår:-)

 

/Jens

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

29.11.2016

 

Så fik "vi" debut på DRK eliteprøve; vi og vi, det var nu Rikke og Trunten, med os andre som tilskuere:-)

 

Det var satmer iorden det der'; hvilket flot arrangement.Man kan mene mangt og meget om mange ting, men et ligger helt fast; det var en vanvittig flot prøve, stemningen var god, området fantastisk- jeg burde blive ved med superlativerne, men det vil blive i en uendelig strøm.

Arrangeret og afviklet i en grad hvor jeg kun måbende kan kigge på i anerkendelse af andres dygtighed på området.

 

Trunten overlevede dag 1 i fin stil. Der "manglede" FUGLEN for dem, men det jeg kunne se af hendes arbejde løste hun i fin stil. Deres den sidste fugl på 1. dagen var en pæn lang en af slagsen i noget kratterat, og det gik faktisk rigtig smooth:-)

På dag 2 fik de til en start en rigtig fin markering som Tyk- trunten selvstændig løste. Herfra gik det ikke lige så godt for dem. Efter Rikkeś eget udsagn, var det en klokkeklar markering de fik som 5. fugl, men som Trunten ikke fandt. Det gjorde de 3 andre på linien heller ikke, og til alt "held" fandt dommerne den heller ikke. Det var meget tæt buskads, så om den var faldet helt ned er svært at vurdere, men ud af luften faldt den.

Det er ikke sådan skide godt ikke at finde sin fugl, så stor var min lettelse da jeg så deres den næste fugl. Yes, tænkte jeg, den der, den plukker hun, og så er hun ovenpå igen. God opgave at løsne op på, MEN... Trunten fik den sq ikke!! det var der så heller ingen andre som gjorde, men men men.... det burde hun have gjort, og i fuldstændig overensstemmelse med vores opfattelse af situationen blev det deres exit.

Sådan er det, de kæmpede bravt deres chance.

Rikke nød hvert et sekund på den store scene. På et tidspunkt ser jeg Rikke stå og ligne en som småfryser, men jeg fornemmer også dette er det eneste sted i verden hun ønsker, at opholde sig lige i nuet. Jeg blev sq så glad over at være der til at nyde den glæde som hun udstrålede der i kulden. Trunten nød det, jeg nød det, ingen af os kan forlange mere.

Vi kan herfra kun kæmpe for igen at få mulighed for denne store oplevelse.

 

Tillykke til de præmierede.

Og tillykke til DRK med arrangementet!

 

Dagen efter Eliteprøven stillede vi begge i Vang.

Det var sq fint... vores exit kom lidt vel tidligt på dagen, men efter aftale med prøvelederen, vil han sørge for en planering af hele terrænet til den næste gang, sådan vi kan finde fuglene....

"Er det for svært"? spurgte han; man kan blive tilbøjelig til at sige "spørg Urban, hvad han synes".

Urban EW hele holdet med under 1 minuts arbejde på fuglen, så han synes nok det er helt okay;-)

Det gør vi også, vi synes også det er okay. Der er ikke så meget pis, den fugl skulle bare hentes, men vi evnede det ikke.

Til gengæld fik vi endnu en kraftig lektion i nogle områder både vore hunde og vi selv trænger til at forbedre os på- uvurderlig viden:-)

Efter vores exit valgte vi at drage de 386 km hjemad for at få luftet vovserne i dagslys. Indtil da, havde det været en rigtig god oplevelse- uhøjtidligt, jordnært men stadig seriøst.

 

Casten Andersen trak det ubestridte længste strå og måtte stå alene på sejrsskamlen, og det med en nykåret DKBRCH.

En sympatisk ekvipage som fortjener hæderen.

Prima dag:-)

 

 

/Jens

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

23.11.2016

 

"Lille fine sorte dreng"; kært barn mange navne, nu også "fars lille knaldhætte".

Heat og jeg skulle forsøge os med en åben A.

Tja, i 3. såt valgte knaldhætten at gå en anelse før tid. Jeg valgte derfor at forlade linien, og indkasserede korrekt et "0". For mig er en åben A en knald eller fald prøve, og med en knaldapport, ja, så er det altså ud!. Sådan er reglerne ikke, men jeg fik i al mindelighed lov til at forlade linien.

Jeg er selvfølgelig ikke sådan rigtig stolt over han blev for selvstændig, djævlen har mange undskyldninger og forklaringer, Heat, den lille lort, han smuttede før tid, og det skal han ikke.

Det er ikke sådan helt godt nok.

Han var alligevel ikke blevet startet i år på en vinder A, men det havde da været rart at have det på plads til næste års sæconstart.

Sådan blev det ikke, og så er det fint:-)

 

 

Disney har været på golden vinder A.

Jeg har holdt mig væk fra disse arrangementer herefter jeg fik hund at gå med igen, men efter "overtalelse" besluttede jeg mig for at være mere imødekommende og give det en chance.

 

Detaljer vil jeg ikke komme ind på her, men tillad mig, at sige dagen på flere områder blev en anderledes oplevelse end jeg er så meget vant til at se andre steder.

 

Deltagerne var tilsyneladende inviteret til spisning efter jagten. Ikke en info som er tilkommet mig før jeg overhørte det ved en tilfældighed via en efterapportør på selve dagen. Hverken via tilmelding; katalog eller andet har jeg set denne info. Jeg håber de af deltagerne, som besad denne info, værdsatte denne gestus.

Ligesom jeg håber de inviterede prøvedeltagere værdsatte tilbuddet om at deltage i denne form for fællesskab.

 

Nu fik vi så prøvet en tur i klub golden, her på en vinder A.

Det er 8 år siden jeg sidst har deltaget på en goldenraceprøve.

Det varer formentlig ligeså længe før vi evt. gør det igen.

Disney fik en 3. vinder. Og det skal jeg da vist kun være tilfreds med, men ikke et resultat som jeg er stolt af at have opnået.

 

Jeg havde betalt prøven via PayPal. Blev mandag ringet op af kasseren, at han ikke kunne trække beløbet. Det skyldtes formodentlig den simple årsag, at jeg over weekenden havde fået minus på kontoen, og ikke fejl hos PayPal.

Der blev betalt via mobilepay få min. efter denne oplysning, men det er selvfølgelig sjusket og pinligt med den ekstra ulejlighed det måtte have medbragt.

 

Den kommende weekend står i Truntens tegn. På fredag starter hun på Eliteprøven, og med en stærk forventning om, at hun også gør det på 2. dagen, har vi søndag tilmeldt os en vinder A i Nordjylland som vi begge starter på.

Og om et par uger tager vi til Samsø hvor Trunten er kommet med, og Disney 1. reserve.

Det bliver spændende:-)

 

 

/Jens

 

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

31.10.16

 

 

I morgen præcis, der vil det være 8 år siden jeg sidst fik den vidunderlige oplevelse af en vinderplacering på en A- prøve. Meget har ændret sig siden da, men faktorer som svineheld og dyb ulykke lever stadig i bedste velgående:-)

Og følelsen af en vinderplacering lever også i bedste velgående:-)

 

Rikke og Trunten klarede det rimelig okay, altså lige indtil Rikke blankede totalt af, og først reagerede på dommerens anvisninger da stemmen blev stram. Sidste fugle var hun kun ganske få meter fra at nå, men ingen apporteringer er vigtigere end andre til andet end alle skal med hjem, og det kom den sidste ikke for deres vedkommende. Øv, men stadig en lærerig dag for dem begge, og som jeg fornemmede på Rikke, så var hun overall set ganske godt tilfreds, omend ikke så blot med den læring der har været gennem dagen.

Trunten er en sjov og fin pige, hende og Rikke nåede langt på kun deres den 2. A- prøve.

 

Disney lagde ud med en forholdsvis mega lang dirigering- tårevædende var det ikke, men han løste opgaven i nogenlunde fornuftig samarbejde med den gamle.

Der skete et eller andet allerede der; han gik halvkold, og virkede uden det helt store mentale overskud resten af dagen.

De næste 2 apporteringer var bestemt ikke ringe, men han havde ikke helt det mentale overskud som er en nødvendighed for at begå sig på det plan vi taler om her.

Dagen føltes overordentlig lang, og vi nåede jo nok grænsen af vores nuværende niveau.

Disney er ikke nået over modenhedsgrænsen andet end når han møder en 6 mdr gammel hvalp, så er han den af dem så er mest umoden.

Jeg kan ikke mindes jeg før har oplevet en hundeprøve værende så mental hård som den i går- vi fik lært rigtig meget om vore stærke og svage sider- vi fik uvurderlig læring i hvilke områder vi skal arbejde mere med.

Hvis og hvis og hvis; faktum er pludderrøven blev placeret. Vi har troen på vi kan nå derhen, men vi har nogle ting at arbejde med før vi har samme niveau som de tre som stod foran os, det er også et faktum.

Det var en mega fed oplevelse- og vi skal nå helt derop!!

 

Min lille fine sorte dreng skulle forsøge sig på RJK ÅKL markprøve i lørdags. Ahr Heat, du har sq været mere lydig end det du viste der, men du havde en fest, og vi kom i mål.

Heat skal ikke stille i nærheden af noget der ligner en vinderklasse A, før tidligst næste år.

Der er sket meget med Heat på det sidste, i positiv retning.

 

'Vi håber at komme på en ÅKL A i DRK, og komme i mål, og ellers skal han funders og modnes.

Dejlig vovse:-).

 

Det har været en fantastiisk weekend for vovserne og os, og er du gal den hiver søm ud!

FEDT:-))

 

 

/Jens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

17.10.16

 

 

Rikke går daglig smilende rundt og glæder sig over sin Trunte. Suppleret med: "hun er altså strid".

De to sammen? Jeg vil end ikke forsøge at forklare det, for jeg forstår det ikke helt, men Rikke har en evne til at skabe et forhold til sine hunde, som udefra mest af alt kan opfattest som overordentlig frie tøjler og fri opdragelse, tillagt masser af kærlighed og stor respekt til sine dyr, krydret med et kys og en ekstra godbid næsten hvad end du foretager dig.

Hele flokken får hver deres særbehandling, hver og en.

Seriøst, det er hun god til, det gør hun rigtig godt. Og det virker jo helt fint:-)

 

Jeg tror ingen af os var i tvivl om hvilken af vores hunde som var skarpest inden Bornholm, og hvem som var joker i det spil, men Rikke vandt. Igen.

De to har vundet 3 prøver i år. Det har vi på samme hund aldrig prøvet før, og vi er alle meeeeega stolte.

Jo jo, vi drenge har lidt at leve op til, og for pokker vi er næsegrus af beundring:-)

 

Pludderrøven gik all in pludderrøv, det er han altså ligeså god til som Rikke er til at føre hund, og han smed alt væk.

Nej, jeg kunne i situationen ikke selv have gjort ret meget anderledes- Disney er sq dygtig, og det han gjorde fejl der, det var udelukkende kun fordi han blev pludderrøv!

Jeg er lykkelig for en 3. V, men jeg kan ikke helt lade være med at ryste på hovedet og grine lidt af ham. For fanden Disney.... din pludderrøv! ;-)

 

Den lille lort til Heat. Han var kun rykket til vinderklasse fordi klassen ellers risikerede at blive aflyst, men hold nu kæft en fest han havde!

Efter post 1 følte jeg det som en kæmpe sejr, fordi han løste det hele så fint.

 

Andre faldt som fluer, og lille lorten stadig sad med konstant logrende hale og ventede på det var hans tur. Det var ikke altsammen lige kønt og overbevisende, men han løste alt, og gjorde det hele så fint så fint.

Det var en helt ubeskrivelig fantastisk følelse at stå der med Heat i det gear.

Umådelig godt tilfreds var vi, og kun storesøster kunne tage certet fra ham, med vist kun 1 sølle point.

Jeg er absolut stolt af hans præmiering, for "mig" er 2. V m/ CK altså stort! Jeg er vanvittig glad, og jeg er mega stolt af min lille sorte dreng:-)

 

Weekendens oplevelser er endnu ikke helt bundfældet hos os; Rikke svæver, jeg svæver, men udmyge og glade, det er vi:-)

 

 

Nu vil vi samle lidt flasker om vi kan få råd til flere lange ture, men Trunten skal have max A- prøver; det skal hun altså bare;-)

 

/Jens

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

27.09.2016

 

Lidt tid siden her er skrevet sidst. Vi har skam været på prøver, specielt Rikke og hendes vovser må man sige:-)

 

Jeg har også været ude at dømme lidt. Gennem de sidste måneder har jeg fået bekræftet den voksende følelse jeg har i kroppen om at det her lakker mod enden.

Der har været rigtig mange givende oplevelser med dette dommerhverv, men måske nok tiden er ved at være inde nu.

 

I de 25 år jeg har været i DRK er der løbet meget vand i åen, men det er stadig de samme steder vandet dæmmes op.

Og så må det jo være fint.

Hvis jeg skulle synes anderledes end så mange andre, så er det nok fint alligevel, og så skal jeg ikke sidde og ytre mig negativivt, og sprede en dårlig stemning. Det fortjener ingen.

Og vi begge to vil gerne fortsat kunne gå på hundeprøver i nogenlunde ro og fordragelighed.

Det er bestemt ikke kun DRK som organisation som har gjort mig træt i betrækket, DRK er blot en betegnelse for hele dette community.

 

 

Mor Rikke har været lidt på prøver! Hold nu kæft hun er sej:-))

Jeg var på job, og ringede til hende mens hun var på en WT på Fyn; hun havde været oppe med det store gule monster, og var ude med skønheden. "de siger jeg vinder begynderklassen" a hva'? jamen han havde teet sig nogenlunde fornuftigt, faktisk helt rimeligt, så de glædede sig til at komme op og se om det var rigtigt.

Rikke havde så lige været oppe et sted og fået at vide de havde lavet en overbevisende præstation, hvilket hun så havde indkasseret 14 - 15 point for, i hvertfald nede i den gruppe, 11 - 15.

Anyway, de vandt sq! Både Seal og Trunten gik hen og blev 1WT. Det er da stort:-) Det er en dygtig pige jeg bor sammen med:-)

Fik jeg fortalt at sælen også blev bedste hund i Vigsø? Det havde ingen af os lige set komme, heller ikke denne 1WT, men okay, denne overraskelse lever vi fint med:-)

 

Dagen før UHM skulle jeg dømme, og Rikke føre Seal og Trunten. Jeg nåede ikke at se noget af det, men da jeg spurgte nogen af de som også havde været i vinderklasse hvordan det var gået Rikke. Ved du det ikke spurgte de, og begyndte bare at ryste på hovedet og grine hjerteligt. Hun var krop umulig sagde de, og grinede videre. Det skulle senere vise sig hvad de lige her mente. Rikke og Trunten vandt vinderklassen med cert! Kæmpe øjeblik, og jo det vi "lever" for.

For at det ikke skal være helt løgn, så blev hun også bedste i begynderklasse med skrumlet:-)

Sikke dog en dag at få, og så 2 uger i træk:-)

 

Til UHM gik Seal faktisk ganske hæderligt, men mod enden begyndte det at trække søm ud, og selvom han gik igennem, var det lige akkurat udenfor en finaleplads med 1 sølle point. Fint nok, han havde gjort det rigtig fint, men han havde nok ydet det han kunne den dag. Han havde gjort det rigtig godt, og de havde en dejlig dag sammen.

 

 

 

 

 

Heat har også været på prøve, og han fik den 1. pr. jeg føler ham snydt for sidst han var afsted- fint!

 

Ellers er det jo at jagtsæconen står for døren.

Faktisk skal jeg ud med kanonen selv her til aften for første gang i år.

Det bliver vældigt:-)

 

 

 

/Jens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

07.07.2016

 

Der er da sket lidt her, jeg har blot ikke været så pokkers god til at få det opdateret.

 

Der har været afholdt RM, og hvilken fest. Ikke at vores resultater, men sikke dog et arrangement!

Det er 8 år siden Rikke og jeg sidst har deltaget i RM. På førstedagen missede Trunten en markering så hun kom ikke videre til søndagens test. Disney lå nogenlunde midt i feltet, godt uden at være prangende.

Lørdagens prøver var intet mindre end fantastiske! Sidst vi var til RM var følelsen nok det samme, men tiden har ikke stået stille, og der var i årets RM lagt stor vægt på hundens egenskaber som vildtfinder, og blot det at være tilstede og kapere en jagt for hund og fører var det jeg så som temaet. Og det er vel præcis også sådan vi gerne vil have det:-)

 

På 2. dagens semifinale røg Disney og jeg ud på allerede første sending, jeg stoppede ham selv, men var såmænd nok blevet det kort tid efter alligevel. Han hørte ganske simpelt ikke nok efter til at begå sig på det niveau, og det gider jeg heller ikke selv spilde mit eget liv med, at stå og glo på.

Jeg gav på ingen måder bare op. Jeg stoppede derimod hans voksende mulighed for at få succes med at være så pishamrende ulydig. Det er sådan jeg ser på det.

 

Posten var umådelig fin, 6 hunde linet op, og der forgik et drev foran os. Jeg forestillede mig en pause i drevet som vi benytter til at få ryddet op. Den anden semifinale var en tramp, men der nåede vi så jo aldrig rigtig til.

Muligt Disney var brugt, men det var jeg også, og den kombi er nok ikke skide godt udgangspunkt, men vi fik prøvet nogle ting af, i de 90 min. posten varede og jeg er overbevist om vi trods alt gik styrket fra linien.

Super godt.

 

D. 25 inviterede DRK MU på mock trail. Det var et forsøg de ville lave, og både Rikke og jeg var så heldige at få lov til at deltage med de 3 ældste.

Heat stillede så i ÅKL, men hold nu kæft han blev vild. De to første sendinger gik ok, uden at være prangende, men på den tredie gik han totalt af hånd, og blot det at kalde ham hjem blev en vanskelig udfordring.

Rikke og Trunten var på første hold hos den ene dommer i vinder. En total umulig markering at se, og ikke lettere hvis man ville forsøge at handle sin hund. Rikke maste lidt, og kaldte så hjem. Drevet gik videre og 5 m efter gik man ud fra det vanvittig høje græs, for nu var det blevet værre. De skulle nok aldrig være startet derinde overhovedet, men det er hvad der sker, vi ser ikke altid det hele i første øjemed.

Det var så Beauty.

 

Disney hentede et par okay "fugle", og eyewipede 3 andre på en dirigering. Så langt så godt. På vores den 4, blev vi sendt på en dirigering. Skytte og kaster havde den dag fået til opgave at udpege retninger til hvor hunden var, og vise tegn for søg når den var i området. Det vil jeg gerne erkende forvirrede mig; på fuglen før, samlede Disney op på en helt anden distance end hvad jeg forstod ud af de tegn jeg fik, og på denne her fattede jeg overhovedet ikke jeg blev kaldt hjem så tidligt, for i min verden kunne han sagtens holde området mere snært, men var stadig okay i det. Da næste hund løb ud og samlede op et helt andet sted end der hvor jeg havde fået forståelsen for hvor fuglen skulle ligge forstod jeg bedre hvorfor jeg blev kaldt hjem. Jeg var end ikke tæt på stedet!

De signaler skal man lige vende sig til, måske de allermest er med til at forvirre hundeføreren, måske de allerhelst skal udelades, eller også skal man lære sig selv delvist at ignorere de folk som står i terrænet.

Anyway, en i starten lidt kaotisk prøve, udviklende sig, for vinderklassens vedkommende, til et rigtig godt produkt, også efter vi var røget ud.

Nu var det på forhånd blevet udråbt som et forsøg, og overall synes jeg det var en rigtig rigtig fin dag, og en rigtig rigtig god prøveform. Det ser vi gerne mere af:-)

 

 

D. 26.06 holdte RJK deres jubilæumsarrangement, og vi stillede igen de tre ældste. Beauty gik apporteringsprøven og blev udråbt som dagens bedste. Super glad Rikke:-)

 

Jeg selv startede med Heat og Disney i ÅKL startende med Heat.

Det var en fantastisk afprøvning; 6 afkoblede hunde på linien, og et mindre drev gik i gang foran os. Efter lidt tid blev et par hunde sendt, og derefter fortsatte det indtil, at de som ikke blev stoppet, alle havde fået 2 fugle (dummies) hjem. Herefter en mindre tramp, hvor det for vores vedkommende blev en dirigering og en markering. Herefter igen et mindre drev, hvor vi krydsapporterede og fik 2 fugle hver. Vi var oppe i et godt stykke over en time. Ingen af apporteringerne var specielt teknisk svære, men her var det også hund og førers samspil som var vægtet højest. Det at være tilstede, og stadig kunne rumme at arbejde effektivt. Super god afprøvning, jeg havde nøjagtig den samme følelse i kroppen som havde det været på en rigtig jagt. Heat gik ganske fornuftigt, han havde roen og stadig kontaktbar når koncentrationen havde glippet lidt og han behøvede støtte.

Disney skulle også i ilden, og han gik i mine øjne så tæt på en perfekt prøve som det næsten er muligt. Meget direkte markeringer, undtagen lige en enkelt, hvor jeg havde bildt mig selv ind vi skulle fokusere andetsteds hen, men han løb retningen, jeg gav et stop, lille hjemkald, søgefløjt og bingo.

Oprigtig talt undrede jeg mig over Disney ikke blev udråbt som dagens bedste, men der må dommeren havde vægtet tingene anderledes end som jeg opfattede tingene, og sådan er det.

To beståede hunde endte jeg op med, og da mine på forhånd foreløbige RJK ambitioner hermed er opfyldte så jeg kan kun være tilfreds:-)

Prøveformen var intet mindre end fantastisk!

 

 

D. 3. juli skulle vi på B- prøve i DRK. Jeg lagde ud med Disney i vinder, og han gjorde det faktisk rigtig fint på både markeringer og dirigeringer. I søget kom han udenfor området, jeg kunne ikke se det, og han hentede fugl andetsteds fra end planlagt. Søget lå meget tæt op af en anden post, så det kostede retfærdigvis ikke noget, men senere måtte jeg kalde ham ind i området, og da opstod der lidt manglende forståelse af hvad jeg ønskede ham til at gøre og det kostede mindst lige så retfærdigt, en kategori på pointskalaen. Anyway, Disney endte dagen med at blive placeret som 2. vinder m/ CK.

Jeg vil gerne tilstå, at for mig er det blot at blive placeret KÆMPE.

Det lyder lidt søgt det her, men siden jeg d. 1/11-08 stod på en raceprøve A, med min dejlige Fimpe, og jeg også for mig selv traf den lidt pludselige beslutning om, at den 4. vinder vi lidt tyndt fik den dag, det var det eneste rigtige tid og sted at slutte vores markprøve karriere, der har jeg every f****** day tørstet efter igen at få lov til at blive placeret på en officiel prøve; bare en gang:-)

Vejen har været bulede 8 år lang, måske den endda ender blindt, hvem ved; men hold nu kæft, hvor det er bare fedt altså!!

 

 

Prøven skulle vise sig at volde en del hunde problemer. Trunten gennemførte prøven, dog ikke med point nok til en placering. Bestemt ikke den Trunte som jeg kender mest, men efter hvad Rikke fortæller havde hun gået for langsomt og uernergisk:-(

Den lille mokke har nok været sur *G*

 

Heat skulle en tur forbi ÅKL, og jamen, han gik rigtig fint. Hans dirigering kunne være med færre korrektioner, men set i lyset af, at vi dog, fremfor en del andre som ikke gjorde, fik fuglen er jeg umådelig godt tilfreds. Heat var hos mig hele vejen, og jeg glæder mig over det endelig lykkedes mig at vise også andre lidt af det vidunderbarnet reelt indeholder. Heat fik som den eneste hos dommeren den dag, en 1. pr.

Nu skal vi holde fast og bygge fundamentet endnu stærkere, men hvilken forløsning:-)

Jeg elsker den hund som var han en golden;-))

 

Seal fik en 2. pr. i begynder fordi Rikke måtte insistere før herren samlede kaninen op. Den "lille" lort.... :-(

Det er hvad der sker, måske endda ikke engang den sidste gang, men det skal vi have arbejdet mere koncentreret med. Når jeg efterfølgende kigger i vildtfryseren, og ser, at vi stadig har en rum mængde tilbage af det vi købte i jagtsæconen, ja, så kan jeg godt få den tanke, at vi måske nok ikke har haft tilstrækkelig fokus på træning med vildt på ham, men det får vi:-)

 

 

/Jens

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

D. 30. marts havde vi bestilt tid hos dyrlægen til Percys endelige.

Percy har fra helt lille døjet en del med sin ene dårlige hofte, og han har altid givet sig 200% for at hente den sidste fugl også. Han har gennem årene kompenseret for denne hofte , men nu kunne end ikke smertestillende længere hjælpe ham til blot at gå en lille tur.

Derfor valgte vi at gå den tunge gang.

 

Vi har altid elsket Percydrengen som en del af vores flok, men han var en kende for glad for jagt til vi rigtig fik den helt gode tilgang til hundeprøverne på konkurrenceplan.

Som moréns jagthund var han elsket og den plads han efterlader her vil blive svær at udfylde.

Pladsen som Percy - drengen vil for evigt stå ledig i os.

 

Percy var elsket og skattet fra det øjeblik han trådte ind i vor flok til han forlod os igen.

Rikke nussede og kyssede Percy ind i hans sidste dybe søvn.

Ære være dit minde kære Percy- dreng.

 

 

 

Sidste weekend var Disney og jeg så heldige, at få den store oplevelse, at deltage IWT i Belgien. En kæmpe oplevelse, og nok det fedeste jeg endnu har nået at opleve med hund.

Jeg var sammen med de bedste teamplayers, og vi oplevede det selv som vi fik løftet i flok. Mine teammates Anette og Lars er en stor del af den alt overvejende positive oplevelse jeg har fået ud af det her. Kæmpe rejse vi har været på med de bedste rejsefæller. Jeg har fra første færd følt mig velkommen og tryg i deres rammer og selskab.

 

Der er en million andre dejlige mennesker også at takke, startende med oplevelsen fra rejsebureauet DRK med udtagelses og kvalifikation til det seneste "like" på FB.

 

Jeg har stor respekt for det engagement som ildsjæle i DRK lægger i at tilrettelægge og planlægge disse profilerede arrangementer. Stor respekt, og i høj grad deres fortjeneste de resultater vi gennem de seneste år alle kan sole os i.

 

Jeg har så til gengæld den meget mindre respekt for den, til alt held for fællesskabet, stærkt begrænsede gruppe, som ikke fatter vi andre mere dødelige har ligeså meget ret til at søge deltagelse på de profilerede arrangementer. Og når vi almindelig dødelige er blevet kvalificeret, så har vi ligeså stor en ret til accept af vores deltagelse som alle andre kvalificerede har.

Anden holdning er ganske enkelt en uacceptabel manglende forståelse og anerkendelse af de værdier hele butikken er bygget op på.

 

Disney og jeg opnåede gennem vores resultat på IWT kvalifikation til NWT for hold i juli. Det bliver helt klart en fantastisk god og udfordrende prøve, og det kunne ikke alene være sjovt, men også udviklende for Disney og jeg.

Rikke har også sagt OK for det.

Der er dog den mente i det, at vælger man at gå ind i et projekt som dette, så mener jeg man er forpligtiget til at ville give sig 100%.

Der er jeg ikke nu, og har derfor meldt vi ikke deltager ved NWT16.

 

 

Denne weekend har vi været en tur forbi B- prøve i Nordjylland, hvor vi stillede alle 4 hunde.

Jeg starter med mine egne hunde; Disney var total lam i roen i vinderklassen; nuvel, jeg fik sendt ham lidt for satset og førte ham skidt, jeg var ikke nok med på beatet, men det var altså også helt sort det han præsterede. Det var ikke kun mig!

Så lang snor som vi fik til rådighed, det må ingen forvente jeg vil give andre... det var helt kul hamrende sort det Disney og jeg foretog os.

 

Heat skulle have sin debut i åben. Jeg ved godt han ikke er helt ovnklar til klassen, men jeg vil ikke pakke ham ind for at undgå min personlige udstilling af manglende evner. Heat har også godt af at komme ud, og jeg sværger han morede sig, men skide godt gik det altså ikke.

En lidt atypisk prøve, en smule oversete mindre detaljer, men absolut et dejlig frisk pust af nytænkning. Way to go, og ros til planlægger herfra:-)

Der var 2 dirigeringer, den første synes jeg ikke selv vi løste ligefrem fremragende, nr. 2 fik vi slet ikke.

Hans DB markering løb han direkte på, omend linien dertil let kunne være langt mere præcis.

Heat havde en fest, han strålede af glæde, og det var fedt:-)

 

Seal fik sin debut i begynder. Det gik for så vidt rimelig OK, hvis vi altså vælger at se bort fra det faktum, at han i første omgang gik fra kaninen og måtte opfordres til at samle den op.

Det lyder som en plade vi har spillet før; det plejer han altså ikke at gøre, men det gjorde han desværre her, og ja... det får man ikke ovenud ros for.

Seal blev også en erfaring rigere, og havde også sin fest. Det er hårdt for de små, det er hårdt for os, men vi skal ud, og derhjemme kan vi som regel det hele, men det er ikke rigtigt der den tæller.

 

Trunten gik gennem de indledende poster i vinderklassen i fin stil, og sikrede sig en finaleplads, hvor Rikkes hjerne dog, efter nogenlunde eget udsagn, tilsyneladende kolapsede, og hun her bagefter er væsentlig bedre vidende om hvad hun burde have gjort.

Det er en stor del af det her- det går ikke altid sådan som vi gerne så det, men vi lærer lidt hele tiden.

 

Og vi havde et par skønne dage indledningsvis med en overnatning og en tur ud og spise i Frederikshavn.

Trods de lidt for os udeblevet resultater har det på alle måder været det hele værd:-)

 

Tak til arangørene og øvrige for en god prøve og gevaldig hyggelig selskab:-)

 

 

/Jens

 

 

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

28-02-16

 

For knap to år siden havde jeg den store fornøjelse at være hjælper ved IWT14 ved Flyndersø.

Min berøring med det inden var lig nul, men efter et par fantastiske dage, tænkte jeg, at det ville jeg se om vi ikke kunne få lov at prøve at deltage på.

 

Der var blevet sat op til udtagelsesforløb weekenden d. 13 og 14. februar, hvor så Disney og jeg deltog. Uha tænkte jeg på nogen af opgaverne; kan vi det? Disney kunne:-)

Det var ikke lige smukt det hele, men vi fik alt hjem, og som udgangspunkt er jeg meget mere tilfreds med feks et 10 tal end at få et 0.

Fuldstændig blæst af indtryk fik jeg ikke den vildeste nattesøvn til søndag. Jeg beskriver det lidt som den scene i Pretty woman, i operaen, hvor Julia Roberts sidder fyldt til randen af nye indtryk- det var mig, blot ikke i rød kjole.

Søndag mødte næste hold ind til udtagelse, og søndagen gik på job med rigtig mange tanker på gårdsdagens oplevelser og spænding om det endelige udfald, men sørmer om vi ikke kom med!! Jeg var, og er stadig, helt oppe og svæve over dette.

Hvad er det dog vi har rodet os ud i?

Det ved jeg ikke helt, men jeg er spændt og forventningsfuld over de kommende oplevelser.

 

Disney og jeg er kommet på DK national team 3 sammen med DK FTCH Seahill High Wind Gunner´s Twig ført af Lars Mejlby og MPM-2014, DK FTCH Ellijas Dudley ført af Anette Huusmann. Et fornemt selskab tør siges.

Lars og Anette træner i forvejen sammen, så "vi" skal blot have indlemmet mig i flokken.

Lars og Anette har taget mig ind med åbne arme, og jeg er så hammerglad for "modtagelsen" og føler mig godt tilpas i deres selskab.

Den første fællestræning har været afholdt, og hvilken valuta vi fik for pengene! Jeg følte både Disney og jeg løftede os, og da vi dagen efter tog ud for at repetere er der ingen tvivl om Disney var ellevild af begejstring over at vise nogen af de ting han lige have taget til sig.

"Det her er træning"- det er hovedbudskabet på vores samlinger, og vi vil i tiden op til IWT arbejde på at få os til at stå så meget som en homogen masse som muligt.

 

Nu må vi se hvor langt det rækker, men glæden over det allerede opnåede kan ikke tages fra os:-)

 

/Jens

 

 

 

 

 

 

29-10-2015

 

En weekendtur til Bornholm skulle det blive til. Det var ellers uddebatteret for længe siden, men Heats "manglende" gøre begynderklassen færdig gjorde udslaget.

 

Vi tog over fredag og fik installeret os i en hytte på en campingplads. Lørdagen stod på først en dejlig gåtur med hundene på stranden, og så sightseeing resten af dagen i det dejligste vejr.

 

Søndag skulle slaget stå. Først Disney op i vinderklassen. Klassen var ikke speciel teknisk svær, men indeholdte efter min bedste vurdering, det som skulle til, og hundene var oppe i ca 30 min hvor de skulle holde koncentrationen.

Det kan jeg jo godt lide, at man ikke slipper igennem ved få min. indsats.

Jeg synes det var et fint oplæg som var lavet, med mange momenter til at bryde koncentrationen, og det med fin tråd med hvad som kan ske/ opleves på en rigtig jagtdag.

Fin Prøve:-)

 

Disney, det kvaj, løb ikke dybt nok på en enkeltmarkering. Det gav en del handling, hvor han dog lystrede, men jeg følte helt klart det måtte snerpe til og hvor han på lyksalig vis dukkede op med fuglen.

Resten af prøven gjorde han ganske udemærket, og jeg følte vi samlet havde gjort det rimelig godt, men var stadig helt med på, at hvis vi på nogen måder skulle kunne opnå en vinderplacering, så måtte den både være uden CK og bero på andres uheld.

 

Trunten, det kvaj:-), hende nåede jeg ikke at se fordi jeg var oppe med Heat imens. Hun skulle have sin debut i vinderklasse. Rikkes ide'var oprindelig, at det først skulle ske næste år, men jo dumt ikke at melde hende til også når vi nu alligevel skulle derover med Heat.

"De andre" sagde hun havde gjort det rigtig godt. Jeg kom netop som de var færdige, og blev mødt af en glad Beauty som lige skulle vise mig sin zumba af gensynsglæde. Hun havde det dejligt:-)

 

Finalen bestod af en pænt lang vand dirigering, hvor hundene skulle brydes af linien, og sættes i et søg.

En medtilskuer til finalen spurgte mig lige inden det var Truntens tur, "kan Beauty det? "

Jeg måtte tvivlende svare; den var lang, og Beauty- pigen er stadig meget ung, men det gik rigtig fint faktisk. Hun tæskede afsted 100% lige på, hang en lille smule fast i nogle rør/ siv hvor hun skulle op af vandet, og måtte have 2 "ud" før hun kom ordentlig fri af dem, og så gik det ellers stærkt igen- plask i vandet hjem med fuglen.

 

Beauty skulle ende med at stå som 3. vinder m/ CK, kun slået med 2 point af vinderen, et point fra Frank og fabelagtige Fay på 2. pladsen. Flot selskab, flot debut. Hun er en dejlig pige hende morens pige; hende er "vi" glade for:-)

 

Heat skulle vi med det yderste af neglene se om vi kunne få gjort færdig med begynderklassen i år, og det gik rigtig godt. Da jeg stod på ventelinien var det ikke optimismen som der blev delt mest ud af; man kunne ikke se markeringen på vandet; umuligt at komme i vandet; der var på det tidspunkt kun givet 1 første præmie- Vi havde nr. 15, måtte tage det som det var.

Vi kom til start; vandmarkeringen. Jeg kunne se kasteren og kiggede febrilsk efter hvad de snakkede om man ikke ville kunne se???

Jeg ville se om jeg kunne placere mig optimalt. Jeg fik anvist område, og vi fik kastet en stor hvid due klask på blankt vand lige i sylten, som lige i sylten! Der var ingen vegetation, grene etc i området, eller på vej til området, som kunne forstyrre udsigten til duen. Nej den blev ikke kastet så højt, det kunne man ikke derovre, det eneste åbne sted kasteren kunne stå, men igen, vi fik den lige i sylten på blankt vand.

Entre til vandet foregik over en stor sten, vi er jo på Bornholm, som gik ud i vandet. Heat gik ud på stenen, brød sig ikke om at gå i lige 100 på, så han trak lidt over hvor der var mere blødt afsæt til vandet og han gled stille i vandet, hvorefter han kløede på med fuld skrue.

Hjemturen ville han ikke have op af den sten, så han brød linien på returen for at finde, et for ham, mere egnet sted at komme op igen. Det gjorde "han for vildt" og jeg lige måtte kalde på ham, men fin løsning Heat, far er glad:-)

Landmarkering 100% lige på, koncentreret søg, hvor han gik i de anviste retninger og søgte selvstændigt op derfra for fuld skrue.

Jeg var ikke meget i tvivl om præmiegraden, men man skal jo aldrig føle sig for sikker, men det gik som håbet.

Jeg ved ikke hvorfor, men en svensker fortalte mig han havde taget tid på os; 6 min. havde Heat været om det. Han spilder ikke tiden den unge "mand" :-)

Vi har haft vores trængsler undervejs, men jeg er dælermer glad for han fik gjort sig færdig i begynder- han fortjente chancen, og han udnyttede muligheden til fulde.

'

Det var en herlig weekend på Bornholm. Vi fik gode oplevelser med hundene, og nydt lidt fritid.

 

Tak for turen Sveske- det var hyggeligt at have jer tøser med

 

/Jens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

11-08-2015

 

Den store forløsning- Heat har fået sin 1, præmie i begynder- gråmulen er glad, hvilken lettelse:-)

Lørdagens B- prøve startede han også, gik lidt meget skæv af en markering, og jeg måtte støtte ikke helt lidt, men vi fik den hjem. I FS kunne han søge mere effektivt, men kræet samlede kaninerne op uden bøvl. En stor knude løsnede sig i min mave:-)

Det kan vi sq leve med; manglende rutine og ikke helt lige kunne løse en opgave, men at gå fra vildet: DET DUR BARE IKKE:-)

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg kunne blive SÅ lykkelig for en 2. pr. , men det blev jeg; hvilke landvindinger han har taget.

 

Søndag til UHM. Heat lægger ud med 18 point, 20, 20 igen, for at slutte den indledende del af med 18 point i søget- hvoraf jeg må påtage mig en god del af skylden for de manglende 2 point (hvis man kan sige det sådan altså).

Heat gik med fin sikkerhed, og jeg kan med stor tilfredshed konstatere, at også hans hastighed på opgaverne er stigende i takt med hans større sikkerhed omkring opgaverne.

 

Næste post var en DB markering på linie, en tand for svært til vores nuværende niveau, men vi forsøgte. Ret hurtigt kaldte jeg ham af på nr 2 fugl. Han cyklede rundt i samme rille, og ja, jeg forsøgte, det gjorde jeg da, men det virkede ikke rigtig mine forsøg på at hjælpe. Næste trin skulle være at lægge hårdt pres på ham, evt et mirakels opståen. Mirakler ville jeg ikke vente på, og ej heller lægge mere pres, så jeg kaldte af.

Opgave var fair, ingen krummelyre eller noget andet stads. Der kan findes alverdens undskyldninger for ikke at løse den. Vores undskyldning er, at vores niveau endnu ikke er til den form for opgave.

 

Hvad vi alle ved er, at man aldrig må sammenligne med andre, men jeg har mødt hans to søskende, og de kan altså sagtens finde ud af tingene, såååå måske man skal kigge lidt op ad snoren for at finde de dybere årsager til tingene ikke altid helt er gået som jeg ville ønske det. Det behøver vel ikke nødvendigvis altid at være den lette løsning, at dømme "skodhund".

Heat og jeg har arbejdet rigtig meget på at komme ud af vores dødvande. Jeg har aldrig betvivlet hans evner det mindste øjeblik, og har nydt rigtig mange timer sammen med ham allerede.

Heat har løftet sig utrolig meget her den sidste lille måneds tid, og jeg ser med stor tilfredshed på hans fremgang. Jeg føler vi er nået til, hvor jeg måske godt kan træne mere koncentreret for at opnå den fornødne rutine.

 

Disney stillede moaren i vinderklasse på lørdagens prøve. Ikke den sværeste prøve, men alligevel tilfredsstillende at være med blandt de som blev udvalgt til finalen, og blandt de hunde også rimelig placeret.

Til gengæld gik det slet ikke i finalen. Disney fik på ingen måder markeret fuglen, og de måtte sammen ret hurtigt opgive ævred.

Disney virkede glad og veloplagt, lystrede Rikke rimelig fornuftigt- Rikke virkede også lidt glad- jeg er glad, jeg er glad over han kom med, og trods det prøven ikke var svær, glad for Disney får sluttet sin B- prøvesæcon 2015 af på nogenlunde fornuftig vis.

 

Jeg ville ønske jeg havde råd til at tage til Bornholm i oktober for om jeg kunne gøre Heat færdig i begynder. Jeg vil arbejde på det, men realistisk set, så skriger budgettet ikke på flere af de dyre ture i år, og Bornholm er den eneste prøve jeg p.t. vil have mulighed for at deltage på.

Sådan er det- der kan ikke være råd til det hele.

 

/Jens

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

01-08-15

 

Jeg var overbevist om, at Heat og jeg var nået til en fælles forståelse for hvad han skal gøre når han møder en kanin i det frie søg- det har vi muligvis også, men jeg må så have forsømt, at gøre ham opmærksom på, at denne aftale også gælder når han går med Rikke.

 

Vi var til b- prøve på Fyn i lørdags. Jeg skulle dømme åben, men ville gerne samtidig med have, at Heat fik mere prøveerfaring så Rikke havde indvilliget i at stille ham. Det var vist gået rimelig okay, altså borset fra han i første omgang gik fra kaninen (den torsk).

Vi har stadig vores 1. præmie til gode:-(

 

Kæft det er ringe!

 

/Jens

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

 

20-07-15

 

Region Midtjyllands flagskig; Vigsø weekenden løb af stablen den forgangne weekend.

Et hav af mennesker har stået på pinde for at få det hele til at gå op. Ingen let opgave, med tanke på det ikke kun indebærer, at afholde et par prøver, men også indkvatering og servicering på højt plan.

En WT med så mange deltagere har store logistiske udfordringer.

 

Vi valgte at stille vor tre prøvehunde, Disney, Heat og Beauty både lørdag til B- prøven og søndag til WT.

Disney skulle få sine debuts i vinderklasse, Heat i begynnder, og Trunten skulle holdes igang med åbenklasse.

 

Trunten leverede varen, fin 1. pr om lørdagen, og en placering om søndagen. Jeg så hende specielt på lørdagens B- prøve, hvor jeg med stor tilfredshed bemærkede mig, at hendes markeringer og anvisninger på dirigering fungere rigtig godt. Det gjorde det også om søndagen.

Dygtig pige:-)

 

Med stor forventning havde jeg set frem til at stille Disney i vinderklasse. Jeg var hjemmefra overbevist om, at vi nok ikke ville vinde, men vi kunne godt levere en forholdsvis fornuftig præstation som var en præsentation værdig.

Det gik helt galt... fra en fornuftig løsning på den ene post på lørdagens B- prøve, gik det totalt op i leg og fornøjelse for ham på den anden post:-(

Hold kæft et cirkus. Dette cirkus gentog sig på søndagens WT allerede på post 1, så jeg pakkede sammen, og sagde tak for nu.

Alle mine hunde gennem tiderne har fået lov at tosse rundt når vi går tur, men jeg har en stærkt forventning til dem, at de til enhver tid lystrer når jeg påkalder mig deres opmærksomhed. En form for stor frihed under ligeså stort et ansvar. Det har så vist sig at være lidt meget laissez-faire ledelses stil for Disney p.t.

Nok er han ung, en stor spradebasse, men jeg er alligevel overrasket over tåbeligt han kunne opføre sig.

Disney havde hovedet langt oppe i røven. Hold kæft det var ringe!

Jeg er direkte pinlig berørt over det vi begge dage leverede.

Det er mit ansvar Disney får en ordentlig opdragelse, jeg laster ham ikke selvom jeg synes han var røvtræls, men det varer lidt før han bliver stillet igen.

 

Heat skulle også i ilden. Tre ganske fornuftige markeringer leverede han, en nydelig FVF, og en energisk start på FS, hvor han dog ikke rigtig synes han havde lyst til at tage kaninen med hjem!

I stedet fandt han en due, som han til gengæld kvitterede med at kyle 1 m foran mig. For mig var løbet kørt her, ingen grund til mere succes af den art. Jeg "insisterede" dog på han leverede duen helt hjem, men den løb han forbi, fandt ny kanin, som han heller ikke samlede op.

Sq en noget slukøret mig. Vi sluttede med jeg fik lov til at gå ud med ham. Jeg viste ham pelsdyret, som han begejstret samlede op og logrende bar hele vejen hjem og leverede fint til hånd.

På søndagens WT var vi anderledes heldige, men der var heller ingen kaniner:-P

På lørdagens markeringer løb han meget direkte på nedfaldsstederne, og dette gentog sig på søndagens prøve. At en dummy, eller fugl, kan hoppe når den lander har han ikke helt regnet ud endnu, men en meget meget direkte vej til alle nedfaldssteder viste han, - det ser godt ud, og for mig viste han rigtig gode takter.

Heat fik point nok til han også kunne blive placeret. Dog kun som nr. 6 , men det redde en del af æren efter en lidt kaostisk lørdag, og det ud af 49 hunde.

 

/Jens

 

________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

08-04-2015

En dejlig påske er vel overstået, og dagen på dagen herpå, sidder jeg stadig og glæder mig over hvor heldige vi har fået lov at være.

 

Datoer og ugedage er noget Rikke kan, jeg du´r ikke til den slags, men jeg ved at vi samlet kørte 1613.4 km og havde 2 overnatninger i to forskellige hytter på to forskellige campingpladser.

 

Vi lagde ud med en WT i Region Centrum. Her var vi sat til stævne ret tidligt og vi traf det valg at køre over og overnatte dagen før.

Det var en kanon prøve; jamen det var det. Det var virkelig godt gennemtænkt. Alle poster var med mentalt pres på hundefører der skete alverdens ting; følg med!

Opgaverne var ikke så voldsom teknisk svære, men der var rigelig vi hundeførere kunne kludre op i. Kloge her lagde selv ud med at tænke, at her kan vi gøre en forskel. Det gjorde vi også. Disney lystrede pænt, hvor jeg så klarede størstedelen af de point vi satte til her….

Ellers gik det jo rigtig godt; Trunten blev slået af kun Disney med sølle tre point. Det er ingenting. En forkert prut og det havde set anderledes ud.

Dagen efter skulle vi møde kl. 11 på Fyn til B- prøve. Skæbnen ville vi kom op sammen, men det gik okay. Det tog de ikke nogen notits af. Det er kun, at når vi kommer ud vil vi gerne arbejde sammen end lige den der hjemmefra- men sådan var det.

 

Aftenen inden lavede vi let træning på vildt med dem. Og sikke en forskel det gør på vore hunde om det er vildt eller dummies. Lydigheden var ikke sådan heeeelt som vi begge synes vi kender vore hunde, men det gik… 1. præmie til dem begge.

Hjem og tage et par duer op og så i seng.

 

Dagen efter gik vi en dejlig lang slappe af tur med dem alle 4, gjorde lidt rent osv, og gik lige ud og trænede stop med hundene, på vildt, inden turen gik til Frederikshavn.

 

Eftersom der var lidt for mange hunde til en dommer i begynderklassen, havde jeg tilbudt at gå op med Disney som første hund, og så dømme lidt med i begynder.

 

Disney var stadig lidt ”Fynsk”- ikke sådan helt sig selv, men med det absolut yderste af neglene gik det. Man kunne godt have fundet belæg for at trække en pind, sådan samlet set, men det gjorde man ikke. Der var også gode sider, hvor Disney klart viste at han hører hjemme til en 1. præmie.

Vi har vores præmieringer til at gå videre, men om ikke andet, så viste denne prøve os med al tydelighed, at vi endnu ikke er mentalt klar til vinder.

Der må vi ikke være så påvirkelige af et par dages prøver, men oplevelserne har været gode.

 

Trunten skulle op som sidste hund. Det gik sq fint. Sikke et humør kræet var i. Hun er også stadig meget ung, og havde også lidt svært ved det frie søg. Et søg i, hvad jeg vurdere som hårdt terræn, og med ikke meget vildt. Et rigtig godt valgt område synes jeg, meget varieret, men hårdt.

Trunten løb lidt stærkt på dirigeringen, men stoppede prombte når hun blev bedt om det, så selvom hun løb lidt langt først den ene vej så den anden, så gjorde hun det i de retninger hun blev bedt om det. Hun var helt klart i bedre hånd end Disney havde været for mig.

Hendes markeringer sad lige i skabet så en 1. præmie til hende også.

 

Det er sq flot af Beauty. Første føling med åbenklasse giver en WT2. Og af to mulige forsøg på B- prøverne klarer hun kval til vinderklasse. For hende venter åben A, og også en god mængde mere hår på brystet, som kun tiden og erfaringen kan bringe os. Talentet har hun.

Det har været lidt hårdt for os og hunde, men det har gjort os alle en god del erfaringer rigere. Det er nok intet under, at vi synes det har været hver en kr. og km værd, men det har været godt for os, ikke kun præmieringsmæssigt.

 

Turen hjem fra Nordjylland var ikke så lang, synes Rikke, men hendes nye hvide sæl blev også født der mens vi var afsted. Og så gik kvævren med hvor smuk en hvalp han er, og hvilke fantastiske hvalpe der måske kunne komme ud af ham og Trunten. Jo jo, Sæby ligger nærmest i vores baghave:-)

 

/Jens

____________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

01.03.15

 

Sidste weekend var jeg på C- prøve med mine vidundere. Disney var nr. 2 i åben klasse, og fik sin 1. præmie og den gamle var også rimelig tilfreds med hans opgaveløsning.

Lille lorten havde jeg også meldt til, og jeg må erkende jeg var usikker på om det var nogen god ide´. Da jeg gjorde det, havde jeg bagtanken at få tilmeldt inden klassen var overfyldt, og evt melde fra hvis han ikke blev klar.

Det gjorde han ikke, han blev ikke klar. Den første markering ramte et træ i kastet, og jeg må oprigtig talt sige jeg heller ikke så hvor den landede- jeg sagde ingenting men sendte i håb om Heat var bedre vidende end jeg. Det så det ikke rigtig ud til, og efter lidt tøffen formålsløst rundt kaldte jeg ham hjem. Næste markering løb han faktisk pænt direkte ud til, men da han ikke snublede over den med det samme ville han trække over mod først kastede markering. Jeg kaldte hjem, og stoppede vores videre deltagelse. Fejlen ligger udelukkende hos mig, jeg var hverken sur, skuffet eller andet end at mine hunde ikke skal lære at tåge rundt på markeringerne, og efter at have gjort det, mener jeg ikke det er en god ide´ at gå direkte til FS med så ung en hund.

Jeg lærte, endnu en gang, på den hårde måde, ikke at stille hund hvis mavefornemmelsen fortæller noget andet. Heat brugte det meste af dagen på at snakke og hilse på andre, og han lignede oprigtig talt en som havde en dejlig dag stadigvæk- ligeom den gamle også havde det:-)

 

/Jens

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

25.01.2015,bestod Heat sin brugsprøve i fin stil. Nervøs var den gamle, hvilket ikke var gjort bedre af, at første gang jeg ville stille måtte jeg opgive tanken 2 dage før prøven fordi kræet pludselig havde bestemt sig for ikke at ville apportere!

Dagen før prøven gjorde han så sit spæde førte forsøg på, at lette ben og på dagen hvor prøven skulle have været, gik storesøster i løbetid. Der er som regel en forklaring på det meste, men jeg har ikke oplevet det her før. Jeg har så heller ikke før oplevet, at vi har en den mindste hund som både skal koncentrere sig om sin egen udvikling samtidig med storesøsters.

Brugsprøven kom i hus- jeg er glad, og jeg glæder mig til vi er klar til at entre på scenen for markprøver og WT.

 

/Jens

 

 

 

 

 

17-11-2014

 

Disney fik sin 1. præmie på åben A. Lige kønt det hele var det ikke, men det gik med hiv og sving.

Oprigtig talt var jeg en smule nedslået inden præmieoverraskelsen. Jeg gik også og dømte med indvendigt. Når jeg listede mangler op kunne jeg holde fast i en 1. præmie, men forventede skuffet at få en 2. præmie da han ikke var så pokkers god til at kapere drev fra to sider, hunde arbejdende alle sider fra, samtidig med velskydende skytter som leverede fugle til højre, venstre og midtfor.

Vilkårene er som de er, prøve og jagt var yderst velfungerende og velorganiseret, men Disney lystrede ikke stop og anvisninger helt spontant i disse situationer og jeg var ved at "hidse" mig selv op over, at det var sq da også træls jeg skulle komme ud for de opgaver, og jeg ikke helt synes det var helt fair et bedømmelsesgrundlag for en åbenklasse.

Som det "skulle" blev der set på de vanskelige vilkår denne del af afprøvelsen foregik under.

For øvrigt blev der fra dommerside dagen igennem tydelig lagt vægt på dette var en kvalitetsprøve og ikke en konkurrenceklasse. Det var mere os deltagere som måske hidsede os op til et niveau hvor en kvalitetsprøve ikke er hjemmehørende.

 

Disney startede sin træning i februar, han har på 9 måneder haft en fremgang der kvalificere ham til vinderklasse A og B.

Klar til vinderklasse er vi ikke, det ligger helt fast, men vi er kvalificeret:-)

 

/Jens

________________________________________________________________________________________________________________________________

 

10-11-2014

Nok har jeg før sat punktum for sæsonen, men det er ikke så let som sagt når det kløer, og der er tilmeldt til A- prøve, og vi har fået plads på Espe d. 17/11.

Region Sydjylland havde arrangeret AC prøve på Fyn, hvilken jeg var så heldig at få plads på med Disney- en prima chance for at mærke hvor vi står. Pragtfuld dag, jeg er jublende taknemlig for muligheden.

 

Rikke har brugt Disney på opsamlinger, og hver gang er hans "opførsel" selvfølgelig noget som bliver gransket og analyseret på, men det er skutte helt det samme som at stå med ham selv.

Denne prøve var Disney´s og min den første opsamling sammen.

 

Jeg skal ikke påstå jeg ikke oplevede situationer, hvor jeg ikke ser plads til forbedringer, men helt opgivet er han bestemt ikke:-).

På markeringerne synes jeg han var skarp og rimelig god kontakt på dirigering.

Disney er mega sensibel på kontakten med mig, - han glemmer ganske enkelt at det ikke kun er pjank og pjat det hele når jeg er i nærheden, og hver gang jeg kommer fra job bruger jeg gerne den efterfølgende dag til blot at gå en tur og få kontakten re- etableret gennem de naturlige indslag man oplever når man går frit i offentlig rum. Og derfor er nødsaget til at høre lidt efter af og til. Så det er nu normalvis ikke så stort et problem, og en situation jeg kan genkende fra mine forrige hunde også- "Far skal lige lande".

Det var der ikke lejlighed til her; jeg kom hjem torsdag, fredag brugte Rikke ham, og lørdag på prøve. Han var lidt fjern for mig på 1. og 2. såt, men stadig hvor han løste sine apporteringer sikkert. De resterende 4 såter følte jeg ham mere "på plads".

Nu har vi næsten hele ugen indtil næste gang sammen, og den vil jeg bruge på at kræse om ham, så han 100% ved "far er landet". Så må vi se hvordan det går :-)

 

/Jens

 

06-09-2014

 

UHM "overstået".

Dagen før stillede vi begge på B- prøve med delt succes. Tøserne gjorde det fremragende, men drengeholdet ikke helt spillede med.

Selve UHM blev en ganske kort forestilling for drengene, mens tøserne igen ikke forstod at beherske sig... ;-)

På post 1 mente Disney, at skytten så usædvanlig venlig ud, så han ville da lige vise hende den fine fugl han havde fundet inden han løb hjem til den gamle. Det får man ikke ros for, hvilket jeg godt forstår. Han blev også trukket for at søge på sin markering indenfor et område af ca. 1m fra nedfaldstedet i højt græs. Post to "smed" han fuglen og stod og rensede mund for det græs han havde fået med i opsamlingen. Shit happens, men det er bare ikke godt nok, og hvorfor i fænghullet skal det lige ske den dag!

 

Som jeg gerne ytrer mig; Hvis ikke de basale færdigheder er i orden, er det fuldstændig ligegyldigt, hvor godt din hund markere en tribble på 150m, og ellers kan løbe af h til og samle vildt op på fridressur, - fuldstændig ligegyldigt for de basale færdigheder SKAL bare være på plads. Ellers får du aldrig aldrig aldrig aldrig brug for de udvidede talenter, og hunden er ej heller anvendelig for mig på jagt.

Færdighederne hos mig og Disney var ikke på plads, hverken lørdag eller søndag.

Disney og jeg har haft en rigtig god sæson, med rigtig mange positive oplevelser, men sæsonen sluttede i netop dette øjeblik fuglen til UHM lå på jorden. Disney og jeg er gået i hi, med fokus på at opøve vores færdigheder i en så tilstrækkelig grad, at vi med god formodning kan gå en fornuftig åben B. Hver gang.

 

Truntemusen havde sin mor med på slæb om lørdagen, og trods det, og den silende regn, leverede hun endnu en sikker præstation.

Søndag gik de næsten hele vejen. Post 6 plukkede Beauty den ene markering og løb lidt rigelig langt på den næste. Med en fører som alt for længe tænkte; "mon ikke hun klarer det", uden at gribe ind, der gik tiden, for megen tid, og de løb tør for den.

Færten af den manglende fugl fik Zumbadronningen på vej hjem, men igen, det var for sent. Tiden var gået.

Sådan kan det gå.

Det var stadig en god præstation af Beauty, og det var stadig et sindssyg godt UHM.

I går lørdag skulle Beauty have sin sidste tur i begynderklassen. Det gjorde hun rigtig godt med en kritik, hvor der er lagt stor vægt på at udtrykke anerkendelse for effektivitet og samarbejde.

Joo, hun er skam en rigtig dygtig pige hende Truntemusen.

Tøseholdet går også i hi nu for at opøve færdighederne til åbenklasse. Det bliver heller ikke i år vi ser mere til dem.

 

Vi skal vel også snart se om vi kan få lidt styr på ham krudtuglen. Hvis han bliver ligeså skrap på prøver, som han er til at charme og splitte deres soveflydere ad, så bliver han svær at slå:-P

Han er et pragtstykke, og Rikke og jeg har en lille intern kamp om hvem der kan føre den hund bedst frem. Han er sq lækker, og jeg kan godt forstå Rikke gerne vil have fingrene i ham, men han er MIN;-)

 

Som næsten fortalt, så har vi en del træningsarbejde foran os inden den næste B- prøve sæson starter. Det går vi i gang med nu.

Tak for i år, det har godt at komme i gang igen- vi ses til foråret:-)

 

/Jens

 

21-07-2014

Dobbelt weekend i Region Midtjylland overstået. B prøve lørdag og WT søndag. Stort arrangement, alt flot arrangeret af Region Midtjylland, som kun 2 uger efter IWT igen formåede at stable et kæmpearrangement på benene. Jeg ved ikke helt, hvad det er de kan, eller snarere, set i lyset af hvor svært jeg selv oplever det er at skabe initiativ, så misunder jeg deres regionssammenhold, hvor folk nærmest står på nakken af give en hånd med. "De" har sikkert også deres kvaler hist og pist med selviskhed, men "der ovre" er de gode til, at stå sammen om at få tingene til at fungere. Der kunne vi sjællændere virkelig godt skule til om vi kan suge noget til os.

 

Først Disney. Beauty kommer vi af gode grunde mere udførligt til senere. Lørdagens B- prøve var vores debut åbenklasse, en lidt mere udfordrende udgave af slagsens. Disney leverede varen, hvor set med egne øjne, den eneste af os to som kunne gøre noget bedre, det var mig!. Jeg tog mig selv i at stå og småstene lidt da han var i frit søg og tænkte "han gør det sq godt ham den røde". Han fik en flot 1. præmie og får at det ikke skal være løgn, kvitterede han med dommerens bedste hund også. Jeg havde i min vildeste fantasi ikke hverken forestillet eller drømt om det kunne ske, men jeg er glad, jeg er rigtig meget glad.

Søndagens WT var en debut i åbenklasse her også. Pu ha, en pæn udfordrende dirigering, hvor vi lagde ud med rod stort set fra starten af. Jeg har inden altid postuleret, at jeg vil kæmpe indtil dommeren stopper mig og ALDRIG selv trække min hund, men efter et utal af kommandoer, som aldrig helt virkede, indså jeg endelig at det niveau vi tilsammen har, ikke er nær tilstrækkeligt til at løse en opgave af denne karakter og jeg kaldte hjem. Sq en tam fornemmelse sådan at lægge en WT ud med et flot "0", intet mere at kæmpe for. Resten af dagen gik heller ikke sådan skide godt. Disney havde jeg suget tom på vores første post og han havde ikke rigtig mere i sig.

 

Som dommer har jeg selv givet et væsentlig antal "0" ´er, og dermed slukket andre folks håb og drømme, og de har stået i nøjagtig samme situation som jeg gjorde der. Jeg har før fået "0", men det er længe siden, og jeg har oprigtig talt sådan nu, at det har jeg egentlig ganske godt af at få genopfrisket; at opleve det på egen krop igen.

Gu´ er jeg ked af at se håbet så hurtigt blegne, men så er det heller ikke værre. Det vil helt afgjort ikke blive den sidste gang i vores karriere, hvor vi vil møde en opgave som vi ikke kan løse. Vi vil prøve at træne så det undgås, men helt undgå det kan vi ikke garantere.

 

Beauty pigen skulle træde sine første sko til på officielle prøver, og Rikke har med stor længsel set frem til det skulle ske. Inden lørdagens prøve var Rikke i et allerhelvedes dårligt humør- "Hun vil mig ikke, jeg får ALDRIG noget ud af hende".

Skal jeg lave en kop te til dig skat? "NEEEEEEEEJJJJJJJJJJJJ". For pokker hun var pirrelig. Der var nerver af de helt store på spil, sjovt som det hele ændrede sig på et øjeblik da det var deres tur. Jeg så lige det sidste af deres prøve og det hele så ganske fornuftigt ud. Et storsmilende Rikke med sin fine sorte tæve kom ned for at vente på sin bedømmelse. Lige pludselig havde Rikke ALDRIG før oplevet så dygtig og samarbejdsvillig hund- hun gik endda så vidt, at sammenligne samarbejdet som den gang med Snusen ;-)

 

En flot flot bedømmelse, og jeg kunne genkende "min Rikke". Rikke og Beauty stod som dommerens bedste hund på dagen. Det er sq godkendt:-)

Søndagens morgenhumør var en smule bedre end foregående dags, men ikke helt godt, der var igen nerver på. Igen ændrede det hele sig i løbet af dagen. På deres første 4 poster havde de smidt kun 1 point, så tungen lige i munden:-)

De endte op med 97/100 point, a´ point med 1. vinderen, men mindre 20 taller end den. Det er sq også godkendt:-)

 

Campingvognen blev samlet pakket med 3 præmie dummies sponseret af dummyshoppen.dk og 3 sække foder fra hundeogkattefoder.dk.

Vi siger stor tak for de fine præmier. Dummierne vil blive bevaret som evig minde, foderet vil blive ædt:-)

 

Vi ved begge dårlige og gode dage vil komme, men det er nu sjovest at dvæle minderne ved de dage som var gode:-)

 

Den succes som vi selv synes vi oplevede i den forgangne weekend er kun mulig fordi andre arrangeret og ydet et offer.

Tak til alle jer som var med til at gøre denne weekend mulig.

 

/Jens

 

05-06-2014

Så kom Heat endelig "hjem". Rikke var i den forlængede weekend på en familietur til Spanien og derfor hentede vi ham først om mandagen. Jamen jamen, han kom os glad i møde, og hans hale kørte som en propel. En dejlig frokost havde Annette og Peter anrettet, og efter den var alvorens time kommet. Rikke tog ham med ind foran og han lagde sig nogenlunde pænt i dyngen af tæpper hun havde lagt til ham, inkl. det håndklæde med duften af mor Soko. Ikke en lyd kom fra ham, det var kun Rikke som hvinede lidt når han satte tænderne i hende. Midtvejs Fyn vågnede han op og efter en god snuse/ tissepause fortsatte vi vor færd. Vel hjemme skulle vi til den grumme intro til de nye venner. De var selvsagt meget interesseret i hvad som sad der, men tabte hurtigt interessen, på nær lige Disney som så frygtelig gerne ville lege med ham.

Disney har en gammel sikkerhedssko han elsker at fjolle rundt med, og den dingler gerne fra ham mens han svinger vildt rundt med den. Den prøvede han uden held at lokke Heat til at tage fra ham, og næste træk var at hente en stor bold, og da Heat ikke greb efter bolden, droppede Disney den lige ned i hovedet på ham som "du må gerne få den". Trods de gode hensigter virkede det lidt voldsomt på Heat at den store krabat lå og rullede og gjorde sig til, men med lidt fælles hjælp fra Disney og mig, lykkedes det at få Heat med på lidt fjant. Disney er alt for fjantet til de må være bare 2 sek. alene, men det går fint når jeg lige er der til at minde ham om at slappe lidt af, og han er helt ellevild af begejstring når Heat gider løbe efter ham. Der er Beauty en del mere rolig. De tager også nogle ture, hvor man tydelig fornemmer Beauty ved hun skal være forsigtig. I går stod Heat og gravede for fuld skrald i grusbunken, og Percy gik stille hen og gravede lidt forsigtigt med den ene fod også, for ligesom at lege lidt med ham. Lidt reservation i starten til alle labberne i går delte flyder og selv opsøger ham for at putte og lege.

Ellers går dagen jo med stadig tilvænning og forsigtig intro til at være alene. Den sidste er lidt ubehagelig synes jeg, men ingen vej udenom. Tilvænning til miljø vil jeg sige var godt på plads mandag aften, og tirsdag morgen var der fuld skrald på, og i går grænsende til et "pu ha":-)

 

Han er en glad lille dreng og meget meget kælen. Fuld knald på grænsende til det der "pu ha" , meget meget kontaktsøgende og alligevel modig nok til at rumstere over det hele på egen hånd, kærlig og elsker at ligge og gasse den mens man bliver kløet på maven.

 

 

 

Heat er kommet lidt uden for nummer, men når chancen for det du gerne vil have byder sig så må den gribes uanset farve og race. Jeg er sq glad, jeg synes jeg har fået en dejlig hundehvalp (til).

 

/Jens

 

20-05-2014

Hvor skal vi starte, der har været en del oplevelser, men logikken må være de ældste først.

Disney stillede i påsken på WT på Ørumgård. Vi var ikke så mange deltagere, måske derfor vi fik det, føler jeg, lidt mere for pengene, men set herfra var det et overflødighedshorn i opgaver som maksede både hund og fører ud. Sværhedsgrad og opgaver i den lidt mere enkle ende kørende op til et niveau som jeg vurdere præcis og dygtigt kørt lige til grænsen og ikke over. Vi gik derfra med en 2. vinder, det er jeg glad og stolt over, men det udbytte jeg sætter mest pris på er, at jeg følte jeg havde fået en rigtig god tur igennem vridemaskinen.

 

Træningsweekend sidst i april med David Letham er det også blevet til. Et arrangement som Pernille Lillevang, Tommy Langelund og Danny Fraser havde sat i søen.

Det var noget Rikke ville, jeg sagde bare, så gør vi det. Oprigtig talt anede jeg ikke hvem gutten var inden dagen; jo, jeg havde set billeder på Pernilles hjemmeside hvor han blev præsenteret og han havde vist vundet et eller andet stort.

Vi var tilmeldt som tilskuere, men da muligheden for at deltage med hund bød sig tilmeldte jeg Disney.

David havde taget fruen med, Stefanie. Hun er vist også kendt.

Jeg siger ikke dette for at nedgøre deres præstationer, men jeg sætter mig ikke ret meget ind i hvad der sker andre steder end lige herhjemme. Men det blev bestemt et bekendtskab værd, hold da kæft en energi der er i de to mennesker! Fuld skrald på hele dagen, højt humør og smittende passion. Jeg havde ikke en skid at gøre til den træning med Disney, vi faldt fuldstændig igennem, men jeg fik i den grad en mental overhaling. Der er ingen lette genveje, hårdt arbejde er du gal hvor de træner meget, keep it simple, konsekvens, kontakt, kærlighed, bliv ved bliv ved bliv ved.

Stakkels kræ til Disney, men jeg håber det på den lange bane lønner sig for ham også. Vi har været ude og smånusse lidt med de teknikker som vi fik forevist, og jeg synes Disney har løftet sig. Han er blevet en lidt mere teknisk stærk på nogle områder hvor det har haltet lidt. Det største udbytte har været, at jeg føler jeg kan spore en større arbejdsglæde i ham- vi fortsætter ud af samme spor:-)

Et besøg hos Heat og den weekend inkl. mandag var længe brugt.

 

Bededagsferien bød bl.a. på et besøg i det nordjyske. Hvalpene er nu 6 uger og det var tid til om vi kunne se hvem af drengene som var Heat. Tror det er klar logik for de fleste, at med den geografiske afstand som er til ham, er vi endnu mere nød til at forlade os på Anette og Peters observationer. Vi får gladelig levende beskrivelser, men budskabet har været at der ikke er megen forskel på de to drenge, heller ikke af udseende.

Vi kommer derop og møder en Anette som lettere "fortvivlet" forsøger at holde styr på flokken, specielt den blå han som hun måske nok mener er lidt længere fremme i skoene. Vi kommer ud på græsset, hvor de små tøffer rundt. Jeg ligger ned og den blå kommer rendende, dels for at lege og så krøller han sig rundt for at blive nusset. Jeg vil også gerne se den anden lidt, men den blå er simpelthen ikke til at slippe af med, ej heller selvom Rikke gerne vil holde ham lidt. Han maser sig på, og selvom han også tager en lille afstikker i ny og næ med de andre, så vil han hellere mule os end at deltage i mælkebaren da den åbner. Jo, han render derhen, men hov, jeg blev vist ikke helt færdig med at mule ham den gamle tyksak. Anette byder på kaffe og mens hun er inde går jeg afsides for mig selv og den blå et pænt stykke uden for haven. Der er gode grønne arealer og jeg sætter kræet ned. Jeg må grine højlydt af den lille tyksak som farer rundt, sikke en fest! Der er kun lige når jeg stopper op og lægger mig ned så kommer han rendende og giver mig en omgang, ellers følges han pænt med mig uden at vise andre tegn end glæde.

Inde i haven igen er det ved at være tid for en lille lur for de andre så vi kommer dem i hvalpegården. Der går et øjeblik så har den blå og den røde tæve kravlet ud og står klar til mere fest. Den anden dreng og pige ligger og sover. Jeg hælder mere og mere til "blå", men må erkende at jeg der tænker det måske er brormand vi skal vælge og ikke ham her festaben, men han er jo ikke til at slippe af med!

Han finder dog ro og da han gør det, tager jeg ham op, og efter lidt stille nusseri falder han i dyb søvn på min arm. Jeg fik aldrig hilst ligeså meget på den anden dreng, men jeg får den der gode følelse i kroppen af at det her er er helt OK:-)

 

I lørdags havde Region Centrum UWT og eftersom jeg skulle dømme åben B søndag, tog vi en familietur ud af det, med besøg i Aalborg fredag, UWT lørdag, mig dømme åben og Rikke stille Beauty og Disney i begynder søndag. Det er lidt dyrt at komme ud og dømme på den måde, at lave det hele om til et privat anliggende, men for mig og Rikke er det nok den eneste løsning for at nå alle de ting vi gerne vil, og så må det blive sådan.

Fredag har vi snakket om, og lørdag skulle Beauty have sin debut i prøvemiljøet. De lægger ud med et søg. Man er to hunde oppe, dog kun een som arbejder. Det ene udgangspunkt er lidt mere åbent til skoven der skulle søges i end det andet er. Beauty er ikke helt hærdet nok til det udgangspunkt som hun skulle sendes fra. Beauty var ikke den eneste med den mangel, men det hjælper Rikke lige godt. 3 point går de derfra med og en lidt nedslået Rikke. Hun føler afgørelsen er helt OK, og at hun har fået de chancer som skulle til, men 3 point er sq nedslående som første kontakt med prøveverdenen. Resten af dagen har de væsentlig bedre succes med 20,20,20,19.

Disney vandt begynderklassen med 98 point ud af 100, 8 point foran nærmeste konkurrent, og det var en meget meget glad Jens som på hans vegne modtog de fine sponsorgaver fra Dummyshoppen og Gilpa:-)

Hvis Beauty havde fået et andet udgangspunkt til søget havde hun formentlig slået Disney, og undskyld mig, det går altså virkelig ikke...... ;-)

 

Søndag skulle jeg som allerede fortalt dømme, og Rikke skulle stille vore to vidundere i begynderklasse. Under besigtigelse af prøverne kunne jeg og de andre dommere konstatere at vildet ikke var tilstrækkelig optøet til vi kunne starte en afprøvning. Gode råd var dyre, og vi enedes om at udsætte prøven mens alt vildet blev indsamlet og vi kunne danne os et overblik om det var muligt at starte helt eller delvist. Desværre var der dømt permafrost og en B prøve var ikke længere en mulighed. Flere andre muligheder blev debatteret, men det bedste tilbud der kunne kommes med i stedet for den annullerede B- prøve var en C- prøve på dummies. Til alt held lå dummierne fra gårsdagens UWT der stadig så denne mulighed var til stede. Jeg forstår frustrationen hos deltagerne; jeg var for så vidt selv en af dem. Rikke og jeg har hverken økonomi eller ambitionsniveau til vi spendere flere tusinde kroner på to uofficielle prøver i det jyske, hvor jeg tilmed er "hjælper" den ene af dagene.

Jeg kunne ligesom ikke rigtig tillade mig, at være en af de som valgte at forlade stedet, og trods den lidt sære følelse der skulle bearbejdes gik dagen skam hen og blev helt god. Vi er begge glade for vi var tilstede.

Vi er alle mennesker og mennesker fejler. Nogle gange er der aldrig en der opdager en skid, andre gange slipper vi lige nøjagtig afsted med det, andre gange går det helt galt. Skuffelsen har vi alle som skal bearbejdes, men er er en ny dag i morgen... fuck det, der er ingen døde.

DRK har handlet hurtigt og konsekvent efter prøven. Jeg har kun ros og respekt overfor de som sidder og varetager ledelsen af vor klub.

 

Nok om det, tilbage til prøven. Rikke får 1. præmie på begge hunde og hun mener nok, at den med Beauty er en kende bedre end den med Disney. Hun var oppe hos Kresten med begge hunde, min tidligere så gode ven Kresten. Han tillod sig at skrive "vel ført" på kritiksedlen på Disney... tsk ... tsk;-)

 

/Jens

 

20-04-2014

 

I går endnu en B- prøve i det jyske som Møllerup Gods venligst lagde terræn til.

Jamen det gik skide godt, 1. pr. og bedste hund hos sin dommer. 1. pr. er succeskriteriet for os, men vi tager gerne mere med hvis det endelig er:-)

Den gamle her var nervøs for om vi skulle ryge ind i en stime med dårlige afleveringer og dårlig vildtbehandling, men min uro blev i den grad gjort til skamme. Der er vel altid lidt smuds efterladt i hjørnerne, men han var sq go´ og i det store hele synes jeg kræet artede sig perfekt på en prøve, som jeg vurdere, lå i den mere vanskelige ende af skalaen.

 

Efter torsdagens skuffelse havde vi fredag to korte træningspas, hvor vi i morgenens træningspas gik i haven og legede sår´n lidt pæn vild leg med dummien, men hvor vi trods den løsslupne stemning, fokuserede 212.000% på pæne afleveringer. Om eftermiddagen tog vi en laaaang bagudsending på kaninen, og lavede en vandmarkering med måske 50m til vandet i pænt vanskeligt terræn at forcere. Begge eftermiddagens opgaver løste han til UG og vi holdt inde med det.

I alt det her, er jeg nok allermest glad over, at vi let og med få midler kom på sporet igen. En trend jeg vil håbe fortsætter i al evighed:-)

 

Jeg havde i min vildeste fantasi ikke turde håbe på sådanne oplevelser, og jeg svæver i en rus af glæde og begejstring over de oplevelser min lille hund allerede nu har givet mig. Vi har været oppe, jeg har været nede og vi har rejst os igen- flere slag vil komme, men jeg er totalt oppe og ringe af begejstring lige nu, og jeg har igen fået gejsten :-)

 

Tusind tak for alle lykønskningerne, og tusind tak til alle jer dejlige mennesker for gode oplevelser.

 

 

I morgen atter en prøve- jeg må bruge dagen i dag til at samle mig så jeg igen kan fokusere:-)

 

/Jens

 

18-04-2014

 

I går en dejlig lang køretur til Skive, hvor Region Midtjylland var vært for et vellykket arrangement, altså, det har jeg grund til at antage det var, for vi var der ikke selv så længe igen, men indtrykket af prøven var godt:-)

 

En fin begynderklasse stillede vi i. Markeringer er som de næsten altid er, men det frie søg var lavet i 3 momenter med indlagt FVF mellem markeringer og søgene. Jeg kan godt lide den omstilling hundene skal igennem, og jeg kan rigtig godt lide når en prøvelægger forstår at lave en prøve med små finurligheder som virker oplagte og realistiske når man står i det. På denne her prøve havde de fundet et areal, hvor man kunne følge en cirkel rundt. Det fungerede rigtig godt, og prøvens tilrettelæggelse og udførelse har jeg kun gode ord at sige om:-)

 

Til gengæld er jeg ikke ovenud imponeret af vidunderet jeg havde med mig. En lidt hurtig aflevering fra vandet, tja, kunne undskyldes som fumleri, men ikke i min verden, det var sjusk. I det første søg samlede han kaninen spontant op, tabte/smed den et par meter fra mig, og fortsatte hjemad. Jeg måtte sige "apport den" før det gik op for ham at han manglede noget. Hjemme ved mig smed han den i afleveringen. Det er jeg absolut ikke tilfreds med. Prøven gjorde han fint, men jeg er stærkt utilfreds med han udviser sådan en form for ukoncentration og umodenhed.

 

Der er en dag igen i morgen, og der håber vi på anderledes succes:-)

 

/Jens

 

15-04-2014

 

Hvilken herlig weekend det var:-)

B- prøve i Sydsjælland og Disney skulle have sin debut i begynderklassen, og det gjorde han godt, 1. præmie og sin dommers bedste hund. Blev gråmulen glad? Ja, de tror jeg lige, at jeg gjorde:-)

Nogen siger "bare en begynderklasse", ja ja der er ikke meget i den, men det er sq stadig vigtigt læring og der er ikke rigtig noget af alt det her som er "bare" for mig. Med fare for at lyde kvalmende selvfed, så gik Disney også godt og jeg, som nok er vores hårdeste kritiker, havde ikke noget jeg kunne klandre præstationen for. Det var en fantastik fornemmelse at føre ham; en af de dage, hvor lavmælt "plads, bliv, mark, apport, tak" var de eneste nødvendige ord. Et "dygtig" blev også klemt ud, mest fordi det at det var han:-). Han var med mig hele vejen, og det han skulle klare på egen hånd spildte han ikke unødig tid på. At føre ham var en berusende behagelig følelse som strømmede gennem kroppen som jeg ikke har oplevet længe.

Træerne vokser ikke ind i himlen, der er prøver foran os, og vi må bevare fokus. Det er så en kende sværest for Disney eftersom lillesøster i går besluttede sig for, at gå i løbetid. Påskeferien ændrede på et øjeblik karakter. Frem for en tur over påsken med campingvogn og prøver bliver den holdt hjemme i vante omgivelser.

Staruthén er meldt fra, men jeg tager stadig af sted på de enkelte dage. Det er ikke de forudsætninger vi oprindelig meldte til på, der bliver en del kørsel men det er der ikke rigtig noget at gøre ved, og vilkårene for at få en tæve i huset kendte vi på forhånd. Lidt rigelig skidt timing frøkenen lægger for dagen, men vi må søge at få det bedste ud af alle situationer :-)

/Jens

 

11-04-2014

Først; en lillebror til Beauty er på vej. Historien er lang og snørklet. Den lidt kortere version er, at da vi i sin tid "bestilte" Beauty, var det lang tid før hun overhovedet blev parret og, klog som geniet her gerne er, tog jeg det som givet, at Peter ville bruge sin egen Sejer på Soko. Det gjorde han så ikke, men til gengæld fik Rikke den netop kombination som for hende var det optimale. Jeg var stadig mere opsat en hvalp Sejer X Soko, og jeg lagde i al stilhed billet ind på en dreng ved næste parring, som jeg vidste ville blive "min" kombination. Et ønske som kun er vokset efter vi fik Beauty hjem. Hold da k*** en starut, hun er godt nok skæg:-)

For at sige det lige ud, lød det ikke til Rikke var skide meget begejstret over min ide´, så jeg slog det mere eller mindre hen som uopnåeligt, men med en vis ærgrelse.

 

Lørdag kom de små til verden, 2 drenge og 2 piger.

Mandag aften skrev Peter en sms til mig, "sidste chance". Uhh, den måtte jeg lige sove på, og dagen derpå gik med heftig snak og sms med Rikke om emnet.

Vi har for så vidt rigelig antal hunde, men Rikke fortæller mig, at nok havde jeg talt meget om det, men hun havde ikke opfattet det som jeg var oprigtig seriøs, "for, du er jo til golden", men hvis jeg så gerne ville have den hund synes hun jeg skulle tage den. Tjo, der findes da mange fine goldens, men jeg er nået dertil, hvor selve racen ikke længere er så vigtigt for mig. Jeg ser på hvilken type hund som tiltaler mig, og træffer mine valg derudfra. Nok har jeg en unghund, men Heat er en "må have" hund for mig, og så må man slå til når chancen er der, og denne chance vil ikke komme tilbage.

 

Nu lå landet sådan, at jeg var på job og dårlig kunne ringe mere rundt den mandag, så jeg bad Rikke formidle svaret.

Det gjorde jeg af to årsager; dels det faktum at jeg var beskæftiget jobmæssigt, men også fordi, Rikke står meget alene med al besværet herhjemme, så jeg ville give hende den absolut sidste mulighed for at bakke ud.

Men.. jeg fik en sms; "du er lige blevet far til en sort rumraket".

Så nu skal jeg have en lillebror til Sta- Ruth:-)

Kuldet får temaet "rumraket", efter deres fars kælenavn i det nordjyske. HEAT-2X er en dansk rumraket, og han vil i daglig tale blive kaldt "Heat".

 

Disney har været forbi dyrlægen til den helt store udredelse. Han er kernesund, men hans så nydelig formede hofter er meget løse, Jeg er anbefalet, at få bygget flere muskler på ham, og så prøve igen. Det gør jeg så, altså bygger muskler på, og de skulle gerne komme af sig selv nu han er begyndt at blive trænet, men jeg ved sq ærlig talt ikke om jeg gider flere fotograferinger. Jeg er oprigtig talt lidt træt af den slags. Jeg kommer heller aldrig helt til 100% at forstå, hvordan man kan vokse sig fra en arvelig lidelse, ligesom jeg heller ikke kommer til helt at forstå, hvordan man som feks 8 årig kan være øjenlyst hvert år, være fri, få en skade i øjet af en gren som kommer svippende, og så har man pludselig en arvelig lidelse.

Nok om det, Disney er som han er, C- hofter eller ej.

 

Disney har skam været på prøve:-) WT og C- prøve, begge i begynderklasse. Det var herligt at komme ud igen, jeg trængte VIRKELIG til det. Jeg havde så småt nået derhen til, hvor jeg oprigtigt tvivlede på om jeg egentlig interesserede mig for det hele længere, om jeg ikke hellere bare ville gå på jagt og nyde det, men al tvivl blev skovlet til side fredag inden WT. Jeg fik så at sige ikke lukket et øje natten inden, og jeg havde en helt aldeles pragtfuld dag. Disney bestod med 81/100. Jeg fik ikke brug for Kleenex til at tørre øjnene med den dag, men alt i alt nogenlunde tilfreds med ham. Hans miljø tilvænning halter, og så har jeg med selvsyn fået klasket i fjæset, at jeg skal lægge mere fokus på at være mere præcis med de korrekte afstande, og ikke som nu, hvor jeg blot udser mig opgaver i terrænet som jeg vurdere er passende for hans niveau.

Søndag var vi på C- prøve. Jeg havde grundet frafald af hjælpere tilbudt mig, velvidende det ikke er optimalt både at føre hund og hjælpe samme dag, men han får ikke miljøtilvænning af at blive hjemme. Hans markeringer her var lige i skabet. Det frie søg lå op ad hvor der blev sendt fra i vinderklassens finale, med en højlydt handling og fløjten dernedefra, og det er Disney altså ikke stærk nok til at kapere. Et eks. er hvor han skulle til at samle en fasan op, og der i det samme blev råbt "NEJ"- gæt selv resten;-) en forvirret lillemand som ikke anede sit levende råd. Stopfløjt som han reagerede på, og et "UD" fik ham til at løbe aht.

De ting plus han virkede træt fra dagen før, gjorde at hans søg faktisk ikke var særlig godt. Det er satmer ikke let for dommeren, at skelne hvad som er hvad, men han vurderede søget som tilfredsstillende.

Som jeg opfatter situationen, er det force majeure, selvom det var lidt noget kolort er der sq ikke nogen noget at bebrejde noget for. Det gik jo godt alligevel, og jeg fik ham miljøtrænet + 1. pr.:-)

Next step er B- prøve i morgen, og i påsken tager vi på turne i Jylland, hvor vi stiller både Disney og Sta- Ruth på både WT og B. Og et indlagt hvalpe kig på lillebror:-)

 

/Jens

 

25-01-2014

 

Jagtsæsonen er overstået for vores vedkommende. Vi har virkelig bemærket det vakum som Snusen har efterladt. Til trods for det, har stakkels Percy kun haft stress en enkelt kortvarig periode. Rikke har, som altid, nydt de mange gode timer i den friske luft, og den gamle her har siddet misundelig tilbage. I år har jeg ikke været ude og drive. Det skyldes vi selv har fået de to små som jo også skal passes, samt at jeg er kommet med i et konsortie. Det har været pragtfuldt at komme ud med kanonen igen, og jeg har virkelig nydt de gode timer med de andre på fællesjagterne og alene stunderne med riflen. Det jagtlige udbytte har for mit vedkommende ikke været så stort endda, men oplevelsesudbyttet har været pragtfuldt.

 

Beauty går mest bare og er Beauty mens hun nyder sin ungdom og undersøger den store verden. Træningen foregår ganske stille og roligt med små landvindinger, men der er ikke lagt alverden af timer i hende endnu. Brugsprøven kommer når den kommer, og hun er klar når hun er klar. Det får vi ikke stress over. Men hold kæft den hund kan rende! Det er helt vildt så stærkt hun kan løbe.

Vi har ingen terminer for hvornår vore hunde skal være klar til det ene eller det andet. Vi har kun det ene formål, at have en vidunderlig tid med vore hunde.

Og det er hun god til at hjælpe os med at nå:-)

 

Vi har oplevet den første løbetid, og da de 5 uger var gået, var vi ”lettede” og synes egentlig ikke det var så slemt som måske frygtet var. Det var faktisk gået helt okay, men så bestemte fruentimmeret sig for at prøve det en gang til. Meget blev læst og mange rådført, men alligevel kørte vi til dyrlæge for om noget var galt. Det var der såmænd ikke, men dyrlægen konstaterede hun var i løbetid, og det var det.

2.omgang var en lille smule mere hård for drengene om end perioden ikke var meget mere end en god halvanden uge.

Percy og Disney gik de første dage i cirkler om sig selv, og ville hverken spise eller drikke.

Efter et par dage var længslen efter at lege med lillesøster større end alt andet, så Disney og Beauty kunne ligge og mundhugges og daske til hinanden gennem gitteret, og når de endelig kom sammen, var Disney så begejstret at han glemte alt om løbetid og kun tænkte på at lege.

Disney er stadig lidt stor og klodset til den fine lille pige, men hun kan såmænd sagtens sætte ham på plads. Det ser helt vild sjovt ud når de jagter hinanden og hun bider sig fast i halen på ham. Den virker hver gang, han bliver nærmest flået til jorden. Ellers er de to ret enige om mange ting. Det er sjovt at snaske i alting, grave store huller og ellers bare smadre haven og være hundehvalp. De har megen glæde af hinanden.

 

Disney fik sin brugsprøve i september sidste år. Dejligt at få den på plads. Nu venter vi med en vis længsel til det bliver april og prøverne starter. Jeg er meget spændt. Vi kører jo ikke decideret begynderklassetræning, men forsøger at modne ham til fremtiden lidt længere ude end bare nu og her.

Men han går vel helt okay. Ikke den hurtigste hund jeg har haft, men hans lidenskab og passion for jagt er stor. Det eneste stykke vildt jeg har set ham tøve lidt ved, var en stor måge. Ellers har jeg præsenteret ham for de fleste arter ved at lægge dem ud til en tilbagesending, og det har fra første færd siddet lige i skabet.

Som fortalt er han måske ikke den hurtigste hund jeg har haft, men den bedste af næserne sidder så til gengæld nok på ham. Det er helt vildt som han kan trække færter, og han vender på en tallerken for at følge en fært op. Jeg har set ham være så sikker på sin næse, at han med et spring ”angriber” dummien for tidligt. Det kan blive rigtig rigtig godt når han får en bedre timing.

Han har været med på sin første jagt også, hvor han gik FVF hos mig det meste af dagen. Der var et par gange jeg slap ham for at han kunne stresse lidt af, men uheldigvis støvede han lynhurtig råvildt op som han synes skulle motioneres.

Det var absolut ikke planen, så der blev lidt langt til næste pause, hvor han så til gengæld på under 10 sek lettede 3 fasaner fra 3 forskellige steder. Den ene røg ned og landede i noget krat måske 20 m ude på vand. Lidt øv, men ingen anden hund i nærheden så vi prøvede på den, og Disney dukkede kort tid efter op med sin første anskydning og det fra vand. Skudt af farmand. Det var sq et stort øjeblik:-)

Sammenlignet med Beauty er Disney en smule mere pjattet og barnlig. Han er en god lille dreng- meget meget kærlig og kontaktsøgende.

 

Vi skal snart have dem HD osv. undersøgt. Disney er gammel nok til det allerede. Diskussionen ”hvad gør vi hvis” kører på fuldt blus, men jeg tror konklusionen bliver at vi beholder dem begge hvis det er. Disney har aldrig rigtig haltet og det har Beauty heller ikke, så hvis den er helt gal tror jeg ikke de har gener.

Vi håber og tror det bedste.

 

/Jens