03.04.24

Så oprandt dagen, hvor der kom en springer til klubben. Det bliver mig, Jens, der skal træne på ham, men det er en hund Helle og jeg har i fællesskab. Jeg træner- hun forkæler, nøjagtig fordeling af opgaverne som med Simba:-)

Tapaz, som den lille charmetrold hedder her hos os, han har et væld af titler og præmieringer med i rygsækken fra forældrene. Det gør det ikke alene, så det er bestemt med en vis ydmyghed jeg går til opgaven.
Der er naturligvis nogle regler for hvordan Helle og jeg vil have hund her, og dem skal også han følge, men ellers er resten af spaniel verden lidt et blankt kapitel, andet end jeg i nok 30 år har beundret de hundes arbejde med at samle og drive fugle frem. For mig, er det en lige stor oplevelse hver gang. Kan man sige man synes det er smukt skue at overvære? Det bevæger ihvertfald et eller andet indeni mig.

Jeg befinder mig i en situation, jeg oplever lidt sammenlignelig med retriever- verdenen og en ferie. Der er en masse ting man gerne vil nå at opleve, men på et tidspunkt bliver man fyldt op. Og selvom det måske er lidt skidt vejr i slutningen af ferien, og man ikke fik set alt det man måske gerne ville, så har det jo stadig været en god ferie.
Ny type hund, ny verden, oplevelserne ligger lige udenfor og venter på at blive samlet op.

Jeg vil gerne nå at prøve at være mere inde i maskinrummet på en jagt, og det er tid nu. Mine forhåbninger er derfor, at Tapaz og jeg bliver så dygtige vi kan komme ud og drive sammen. Og komme til at skyde fugl over egen hund må være fantastisk. Hvis det går som vi håber på, så skulle vi også gerne nå at opleve mere end blot ham alene. Jeg vil naturligvis have ørene ude og arbejde intenst på denne forhåbning må blive til virkelighed.
Prøver? Ja, hvis vi bliver dygtige nok til det vil jeg naturligvis forsøge os frem med det også.

Jeg glæder mig rigtig meget til at kaste mig ud i denne nye udfordring:-)

/Jens

18.11.23

Dagen derpå.

Vi røg ud på RJK markprøvemesterskab i går, efter 2. runde og denne besked fik vi få min inden paraden, hvor billetterne til 2. dagen blev uddelt. Jeg er væsentlig oftere røget ud end stået som placeret, så det at blive smidt ud kender jeg ret godt følelsen af, men denne her oplevelse følte jeg var ret ubehagelig. Jeg synes ikke det var passende.

Markprøver har jeg aldrig været særlig god til, og i går var såmænd ingen undtagelse. Det er ikke min geshäft at foretage bedømmelser, og jeg respektere naturligvis en afgørelse. Det er så ikke det samme som at forstå og anerkende, men det er sådan gamet er, og hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så skal man holde sig væk.
Min skuffelse over lørdagens forløb er ret så stor, men naturligvis ikke klædelig.

Måske jeg havde fattet mere passion for den type prøver hvis jeg havde været mere ferm til det? Givetvis.

Jeg har ekstremt svært ved at begå mig med så lidt et flow, og jeg har i det hele taget ekstremt svært ved at se værdien af som lørdagen forløb, og vil personligt straks hellere se en nymalet grå væg tørre end kigge på dødskudte fugle blive dirigeret hjem. Og det mere end to timer efter de var blevet skudt.
Der er såmænd nok nogle ting jeg synes er ekstremt spændende andre ikke kan sætte sig ind i- sådan er vi heldigvis så forskellige, og der bør være plads til alle.
Ingen gider høre på en gammel sur mand, heller ikke jeg, og jeg er heller ikke sat i verden for at kritisere andres passioner og fornøjelser. 

Hvad skal Simba og jeg så nu? Jeg ved det ikke, lyset er brændt i begge ender. Måske bare gå en tur? Vi bor jo fantastiske omgivelser- det tror jeg. Jeg har haft hund nu i nok 30 år, og har i den tid været så heldig at få den oplevelse det er at vinde lidt engang i mellem, men jeg har dælermer mange ting jeg mangler at få forståelsen for. Der er tid til at tænke lidt hen over vinteren, men det er jo en form for semi- pensionering vi nu står over for, i en alder af blot 4, men nu får han lov til at hygge sig på jagterne. Jeg holder rigtig meget af prøver, hvor flowet passer væsentlig bedre til den forståelse jeg har for hvordan en jagt bør afvikles. De prøver plejer som oftest at blive afholdt uden der fældes vildt. Det er der ikke noget nyt i for mig. Vi må se, Simba skal stadig have et godt og aktivt liv.

Jeg har været heldig at opleve at vinde en enkelt markprøveprøve, det nyder jeg og mindes med glæde tilbage på, men dagen i går var såmænd nok min sidste deltagelse på en VKL markprøve. Jeg behøver ikke mere stå med følelsen af at være klovnen i et spil jeg mest af alt ikke forstår værdien af.

/Jens

16.07.23

WT på Giesegaard. Dagen blev indledt med et minuts stilhed for Lars- Carl, der har forladt denne verden. Jeg husker Lars fra min spæde start i retrieververdenen, hvor jeg totalt grøn kom med min første golden, Rasmus. Vi kom et par prøver i træk til at parkere ved siden af hinanden, og jeg har husket ham lige siden for, hvor venlig han var overfor denne grønne mand med sin kæmpe golden. Jeg har sagt det til ham flere gange siden, jeg har aldrig glemt det. Nu er Lars her ikke mere, men jeg er sikker på, at der hvor han er nu, der vil han tage ligeså venligt imod de nye sådan de føler sig godt på plads:-)

Ellers bød dagen på et brag af en WT, tramp i roer. Måske jeg genere nogen, men det fløjtekor jeg synes ofte er blevet hverdag på markeringer, det udeblev stort set i går. Naturligvis måtte en hund have en hånd i ny og næ, men at se så mange markeringer blive plukket i det grønne hav af roeblade, jeg er målløs. Vildt vildt imponerende, og fedt at være part i denne fest. Og lad mig sige det ligeud; jeg er MEGA stolt over at vinde, og at kvaliteten var så høj gør ikke min glæde og stolthed mindre.
Der var flere rigtig gode præstationer, og Simse gik i går som Simse kan når han er bedst- det var en stor oplevelse for os.

Det var så vores sidste WT denne sæcon, måske en i Sverige, men ellers vil vi lade op til efteråret og se om heldet vil følge os.

/Jens

06.07.23

Så gik en ca 30 år gammel drøm i opfyldelse- et championat på en hund. Simse kan nu også pynte sig med titlen "Dansk Testmester".
Jeg er umålelig glad og lykkelig. Det skete i søndags, men jeg er stadig lidt ved siden af mig selv over det.
Hjemme stod Helle og tog imod os med flag i hånden :-)

Weekenden startede med en prøve i roer om lørdagen. Vi fik "en fugl", som 3. mand, men vi kunne ikke løse den. Det kunne 4. kvinden heller ikke, men vi var ganske slemt tæt på, at skulle opleve en EW af en af de sorte sump collier- puha da :-).
Hvis den havde været løst, var det en opgave hvor jeg vurdere man så ville være ret godt med, men sådan skulle det altså ikke gå. Fin opgave, vi kunne bare ikke løse den.
Gennemvædede sko tilskyndede mig til at søge hjemad efter vores exit.

Søndagens prøve afholdtes i det skønne Faldhøje Plantage. Vi var der også sidste år, og da røg vi nogenlunde midtvejs ud med et hult drøn. Jeg var ovenud glad ved erfaringen over det var det samme terræn klubben igen havde fået lov at holde prøve på. Jeg er helt vild med det, sikken naturoplevelse det er, ihvertfald for en sjællænder.
Noget går godt under sådan en prøvedag, noget går knap så godt, men da prøven var slut var vi stadig med nummer på. Hvor langt det rakte kunne jeg ikke spå om, men vi havde overlevet, og efter egen vurdering, så havde vi ingen deciderede grimme oplevelser under dagens forløb.
Stor var min glæde ved at blive udråbt som 1V. For fanden!!! :-)
Traditionen byder man ved en tittel holder en lille tale. Jeg aner ikke hvad jeg har sagt, men sikkert noget fordrukkent sludder :-)

Vi har stadig en WT, eller to, til at øve os på inden efterårets prøver. Vi må se, men for mig er den her slags prøver noget jeg kun med stort besvær klarer. Jeg ved ikke hvad det er, og jo, det fortalte Mark Demaine mig i "blide" toner, da vi var derovre at træne. Gennem regn og blæst brølede han af mig- voldsomt pegende på mig "Jens, you got only one chance". Min første apportering på dagen, netop lige kravlet op ad en stejl bakke. Joo, jeg skal love for jeg vågnede op.
Jeg ved jo i bund og grund godt det er min egen koncentration der svigter. Jeg mener nok jeg i mange andre situationer kan løse komplekse opgaver, udvise koncentration og overskud, men ikke når jeg render rundt med den hund. Selv de mest simple ting bliver let til en kæmpe udfordring for mig. Dagen gennem, i søndags, da var jeg , i perioder, såmænd også begyndt at tænke for langt frem, planlægge eller tage højde for ting jeg overhovedet ikke vidste om ville ske. Det hjalp mig så, at få det billede af Mark "brølende" ad mig, op på nethinden. Jeg fandt min ro og tænkte udelukkende kun på den næste fugl.
Måske mange andre gennem årene har forsøgt at give mig det Wake up call, jeg her fik af Mark, Janne Vendelbo har forsøgt sig ihvertfald, men jeg fatter ikke en skid. Måske jeg glemmer at bruge det billede igen, måske det ikke virker næste gang- hvem ved? Det virkede i søndags, og det er jeg ret godt tilfreds med. Og jeg vil prøve at bruge det igen:-)

23.05.23

Det er noget tid siden der sidst er skrevet her. Meget er sket, og tiden vi er her, den er til at kigge fremad i.

Efter nogle grundige overvejelser omkring hund, hvad vi to nisser gør, og nok så meget om hvad vi ikke gør, der er det endelig besluttet, at som tiden er nu, der er tiden ikke til at følge min drøm om en springer. Men gemt er ikke skrinlagt.
Det går væsentlig meget bedre, men jeg har skrantet noget. Det er ikke sådan helt ovre det endnu, og når jeg har tro på jeg har energi til at drive en hel dag- der skal der en springer i flokken. Jeg vil så gerne prøve det, men det er jo så ikke til det endnu.

Helle har også fået mig til at indse jeg ikke er helt færdig med at hente hunde fra Canada, hvorfor der er truffet aftale med Simses opdrætter om, at vi er på toplist over en dreng i 24'.
Kombi? Aner det ikke, men mon ikke Helle og jeg bliver glad for ham :-)

Drømme er skabt til at blive fulgt op på.

Så hedder Simba ikke Simba længere. Helle mener "Simse" passer bedre til ham. Jeg har ikke sådan helt vænnet mig til det, men det mere mundret at udtale, og han reagere helt okay på det, når der er godbidder i farvandet.


/Jens